Branche-Nyt

I denne uge bydes der på Champions League rettigheder

ChampionsLeagueDet er rettighedsselskabet Team Marketing der står for salget af tv-rettighederne til Champions League og Europa League for den næste periode og de er tidligt ude med at sælge. Allerede ved udgangen af denne uge skal der afgives bud på tv-rettighederne til Champions League i periode 2015/16 frem til 2018/19 sæsonerne. 

Angiveligt skulle en mulig årsag til det tidlige salg være at  Team Marketing ønsker at sællge rettighederne til den europæiske fodbold før der kommer ny rettighedsrunde om den Superliga fodbold i Danmark og før Premier League igen skal til salg.

MTG/Viasat har siddet tungt på Champions League rettighederne siden 1992, og det håber de naturligvis at kunne fortsætte med. – Vi har haft Champions League i over 20 år og produktet er bare blevet stærkere og stærkere i løbet af denne periode, udtaler MTG’s danske sportschef Peter Nørrelund til norske Kampanje.

Champions League har været en guldgrube for UEFA, de eftertragtede tv-rettighederne er steget voldsomt i pris, og denne gang skriver norske Kampanje, at prisen ventes at blive i nærheden af 1.5 milliarder danske kroner.

Ifølge Kampanje’s oplysninger, så skulle Team Marketing udbyde Champions League i en tirsdagspakke og en onsdagspakke samt desuden Europa League, hvis kampe spilles torsdage.

Hvis nogen skulle true MTG i forhold til Champions League, så må den mest åbenlyse konkurrent være SBS Discovery. 

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard