Medieafspiller

Den nye Chromecast 2015 Test / Anmeldelse

Ny Chromecast 2015 Test TopGoogle annoncerede for nylig en ny Chromecast, eller retter 2 nye Chomecast, for nu er der en model både til video og en dedikeret til audio. Vi anmelder her den nye Chromecast video model og sammenligner den med den gamle model. Prisen for den nye Chromecast er 320,-.

Der er kommet en ny Chromecast Ultra HD udgave medio november 2016, den skulle være hurtigere og naturligvis understøtter den UHD opløsning. Prisen er dog også næsten dobbelt så meget, så du skal reelt have brug for Ultra HD for at den er interessant.

Tjek priser på Pricerunner.dk

Chromecast 1.0 vs Chromecast 2.0

Chromecast gammel ny

I forhold til den gamle model, så byder den nye Chromecast på support for hurtigere trådløst netværk 802.11ac samt 5GHz. Det skulle naturligvis giver en bedre og mere stabil afspilning, såfremt du ellers har en 802.11ac router vel at mærke.

chromecast 2015 farver

Designet er også nyt og den fås nu i 3 forskellige farver. Hardwaren sidder nu en rund plastikskal med HDMI kabel ud fra denne. Derved kommer man ikke i problemer med at Chromecast’en blokerer for andre enheder på dit TV.

Det nye design skulle også gøre det muligt at lave bedre WiFi antenner i enheden, så selv uden 802.11a,c så kan den være bedre end den gamle model.

Udpakning

Ny Chromecast med stroemforsyning

Ligesom forgængeren så kommer den nye Chromecast pakket i en æske med USB strømadapter. Det er også de eneste to ting i æsken, eftersom der nu er indbygget HDMI kabel, så du ikke længere behøver HDMI forlængerkabel.

Installation

Ny Chromecast pakke guide

Installationen foregår på samme måde som hidtil.

Chromecast setup screen

Chromecast update intro video

Vi installerede den nye Chromecast via Android mobil og Chromecast app’en, og vi blev mødt med en introduktionvideo, mens Chromecast’en blev opdateret.

I første omgang så installerede vi på 5GHz netværk, men det viste sig, at der var et opdateringsproblem i forhold til Chromecast og routeren, så opdateringen gik i stå.

Chromecast opdatering 5ghz

Det er noget Google selv omtaler i deres support, og efter skift til 2.4 GHz, så virkede opdateringen fint og hurtigt. Vi kunne uden problem efterfølgende skifte tilbage til 5GHz, det er kun et problem, mens der opdateres.

Er den nye Chromecast hurtigere?

Fast Play Chromecast

Google har sammen med den nye Chromecast introduceret en Fast Play funktionalitet, der skal gøre det hurtigere at afspille indhold fra apps med den funktion implementeret. Men så vidt vi har hørt så er Fast Play ikke noget eksklusivt på den nye Chromecast, det kommer også til den gamle model. Men generelt så er den nye Chromecast dog hurtigere.

Sammenligner vi YouTube, TV 2 Play, HBO Nordic og Viaplay  så har vi lavet nogle tests på den gamle og nye Chromecast. Den nye model er typisk dobbelt så hurtig, fra at vi trykker på cast knappen til at videoen bliver afspillet på skærmen. Den kan nok tilskrives det hurtigere netværk, men vi har også læst at cpu enheden i den nye Chromecast skulle være 2,5 gange hurtigere end på forgængeren. Ifølge sitet liliputing.com, så havde den oprindelige Chromecast en Marvell Armada 1500 Mini 88DE3005 processor, mens den nye model har en Armada 1500 min Plus 88DE3006, som altså skulle være hurtigere.

Forhåbentlig får andre apps end Netflix også implementeret Fast Play, så det kan forbedres yderligere.

Med hurtigere netværk giver det naturligvis også mulighed for at streame bedre kvalitet uden buffering problemer osv.

I forhold til problematikken med 50 hz og 24 Hz indhold, så synes den nye model desværre fortsat at være låst til 60 hz. Det er ikke helt optimalt i forhold til bevægelse på andet indhold end det med 60 billeder pr. sekund, men har du slået bevægelsesoptimering til på dit TV kan det minimeres, og så er det slet ikke sikkert du bemærker det. Men for den mere kræsne brugere, så er Chromecast ikke en endegyldig løsning til det hele.

Konklusion – den nye Chromecast

Den nye Chromecast er en naturlig evolution og ikke nogen revolution. Der er fortsat tale om en 1080p maks streamingenhed og endnu ikke 4K. Det væsentligste nyhed er uden tvivl det hurtigere trådløse netværk, som giver en bedre oplevelse både i hastighed og stabilitet.

Har du 802.11ac router, så kan det give mening at opgradere til denne nye model, men ellers kan du bare beholde den gamle.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard