Net-TV

Dansk mand dømt for at streame tv-sport

domEn mand er mandag blevet dømt for ulovligt at streame sport fra danske sportskanaler på nettet. Under navnet Danish Delight videresendte han fodboldkampe og andre sportsbegivenheder.

Fra 2007 og frem til slutningen af 2011 streamede han uden tilladelse programmer fra TV2 Sport, TV3+ og Canal 9, oplyser Københavns Politi.

Københavns Byret har fastsat straffen til fire måneders fængsel. Han kommer dog ikke til at afsone straffen, hvis han udfører 80 timers samfundstjeneste.

Der er formentlig tale om den første sag af sin art. Manden fortalte under retssagen at han ikke var klar over, at han gjorde noget ulovligt, og han ikke tjente penge på formidlingen.

Kilde Politiken.dk

I samme kategori

Back to top button