I dag skifter det terrestriske sendenet ejer
I dag overtager Teracom-koncernen formelt ejerskabet af BSD (Broadcast Service Danmark A/S), der er operatør af det danske, jordbaserede sendenet. Købet omfatter desuden infrastruktur bestående af sendemaster og det fiberoptiske telenet, der forbinder disse. Dermed indgår BSD nu i en voksende nordisk koncern med net- og betalings-tv tjenester som kernevirksomhed.
– Det er meget glædeligt, at købet nu er fuldbyrdet, siger Crister Fritzson, koncernchef for Teracom. Dette køb er en vigtig brik i vores langsigtede strategi om at integrere betalings-tv og netvirksomhed i én og samme koncern.
Det var i forsommeren, at Teracom og sælgerne af BSD – DR og TV 2 – blev enige om handlen. Efterfølgende har de danske myndigheder gransket og godkendt overtagelsen.
– Købet af BSD indebærer, at vi effektivt kan drage nytte af kompetencer i vores virksomhed. Det er nødvendigt, for at vi skal kunne tilbyde tjenester og produkter til rigtige priser på et konkurrenceudsat tv-marked, siger Crister Fritzson.
BSD blev grundlagt i 2001 og har cirka 70 medarbejdere. Selskabet har en omsætning på cirka 300 mio. kr., og kunderne består blandt andet af DR, TV2 og Boxer TV A/S. Finn Søndergaard er adm. direktør i selskabet.
– Med Teracom får vi en stabil og langsigtet ejer med en betydelig erfaring indenfor betalings-tv og netvirksomhed. Det styrker vores position på det danske marked og muliggør vitalt erfaringsudveksling indenfor Teracom-koncernen, siger Finn Søndergaard.
Kilde: Teracom presse