TV-Nyt

CANAL9 opruster med Mette Cornelius

feature canal929-årige Mette Cornelius bliver nyt ansigt på CANAL9. Mette bliver primært vært på La Liga studieprogrammerne. Hun vil derudover være en del af CANAL9s Superliga-hold, hvor hun vil være kanalens reporter på de danske stadions.

Mette har en baggrund på Radiosporten på DR og har i de seneste fire år været ansat som reporter, redaktør og vært på sporten hos ViaSat. Med sin indsigt og fodboldkunnen, vil Mette yderligere skærpe CANAL9s profil og præsentere ugens kampe med indsigt og overskud.

Ansættelsen af Mette markerer også, at CANAL9 fra den nye sæson går endnu dybere ned i detaljen og analysen – uden at glemme underholdningsværdien. Fodbold skal behandles kærligt og kontant.

På CANAL9 glæder man sig over at have sikret sig Mette Cornelius på holdet:

”Mette er en styrkelse af vores i forvejen meget stærke hold af studieværter og eksperter. Vi er meget glade for, at Mette har valgt at dele sin indsigt i fodbolden med vores seere, og vi glæder os til at ønske hende velkommen fra den nye fodboldsæson”, siger Country Manager, Charlotte Repholtz.

Også Mette Cornelis ser frem til sit nye job:

“Jeg glæder mig helt enormt til at blive en spiller på det hold, der skal gøre Canal9 til danskernes foretrukne fodboldkanal. Canal9 er jo den nye dreng i fodboldklassen, og det at komme ind på en redaktion fuld af pionerånd og lyst til at udfordre de etablerede kanaler motiverer mig meget”, udtaler Mette Cornelius.

Mette tiltræder på CANAL9 fra den kommende sæson.

Kilde: Canal9 presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard