Canal Digital

Canal Digital produktnyheder præsenteret

Canal Digital afholdte fredag for første gang et nyt tiltag med et arrangement kaldet Teknisk Time, hvor man præsenterede seneste nye produkter, og ting der er på vej.  DIGITALT.TV var med og bringer her en rapport.

HD Entertain Mini – Ny forbedret standardboks fra Canal Digital

Canal Digital HD ME bosk

Teknisk Time arrangementet gav lejlighed til direkte kontakt med de produktansvarlige fra Canal Digitals hovedkontor i Oslo, som til hverdag arbejder med udviklingen af boxe, tjenester og indhold til Canal Digitals nordiske marked samt Canal Digital’s danske teknikansvarlige.

Hovedpunktet på dagens event var præsentationen af Canal Digital’s nye lillebror til topmodellen HD Entertain Center boksen. Boksen får i Danmark navnet HD Entertain Mini, og det er den anden boks, af det Canal Digital selv kalder for deres anden generations bokse, denne er allerede er lanceret i Sverige og meldes lige på trapperne i Danmark.

Den nye model, der ligesom storebror modellen produceres af producenten ADB, skal erstatte Canal Digital’s nuværende entry level HD Zapper boks fra Handan. HD Entertain Mini kommer til at koste 0 kr. i nysalg som første boks (når man tegner abonnement) og derudover 1195 kr.

Boksen, der udelukkende leveres i hvid, er meget kompakt , men der er blevet plads til både DVB-S2 og DVB-T tuner, hvilket altså er praktisk i forhold til at kunne se de selvstændige TV 2 regionkanaler, hvilke ikke udsendes på satellit. Boksen har ikke noget egentlig display på fronten, men blot en standby indikator og naturligvis indbygget kortlæser.

CanalDigital 2850 ST wremote

Også den medfølgende fjernbetjening er hvid.

Der er tale om en HD/3D kompatibel boks, der bygger på præcis samme software som topmodellen, forskellen ligger derfor primært på hardwaren.

Den nye HD Entertain Mini byder på følgende tilslutninger:

CanalDigital 2850 ST connections

  • 1 x DVB-S2 tuner (Single Cable understøttes)
  • 1 x DVB-T tuner
  • 1 x Ethernet tilslutning
  • 1 x USB tilslutning
  • Optisk lyd ud
  • HDMI
  • 1 x scart
Specifikationer
  • CPU:STi7111/Revision
  • Tuner/Front end: DVB-S/S2 + DVB-T
  • Flash Memory:4 MB NOR
  • RAM Memory: 512 MB RAM DDR2 400 MHz

Ekstern PVR mulighed

Via en USB lagringsenhed på over 32 GB vil boksen komme til at at kunne optage live tv. Med en USB nøgle på mellem 8 og 32 GB kan man kun bruge Pause TV-funktion. Der kan enklest optages via EPG’en men også manuelt er muligt. Indtil videre meldes der dog, at serieoptagelser ikke er muligt.

iphone adbSmartphone / tablet, fjernoptag og on demand

Helt naturligt så har Canal Digital naturligvis også på denne nye model sørget for understøttelse af betjening via iPad, iPod og iPhone, ligesom det kendes fra HD Entertain Center boksen, samt mulighed for at oprette optagelser via nettet, også når du ikke er derhjemme ved boksen.

Boksen vil også komme til at understøtte Canal Digital GO tjenesten, men dette var endnu ikke aktiveret på boksen i den nuværende software version, ved fremvisningen hos Canal Digital. Forventningen er at det lanceres sidst på sommeren.

Canal Digital Multiroom med nye muligheder

CanalDigital 2850 STmultiroom

Rigtig interessant blev det da den norske produktansvarlige fortalte om de nye muligheder den nye HD Entertain Mini boks på sigt åbner i samspil med HomeEntertain boksen. Har du både en HomeEntertain Center boks og den nye HD Entertain Mini boks i hjemmet, så vil det senere blive muligt at få de 2 bokse til at kommunikere sammen, såfremt de er tilsluttet i samme hjemmenetværk. Det åbner op for at afspille optagelser fra HD Center på Mini boksen og oprette optagelser fra Mini boksen, som så optages på HD Entertain Center boksen.

Follow Me Home-funktionen der også er på vej betyder at du kan se en optagelse på dit tv i stuen på HD Entertain Center boksen, pause denne og så fortsætte med at se via  HD Entertain Mini boksen i et andet rum præcis der hvor du slap i stuen.

En anden interessant funktion er, at standardboksens tunere også kan benyttes af HD Entertain Center boksen. Således kan du på HD Entertain Center boksen f.eks. få adgang til at se ukodede DVB-T kanaler fra standard boksens DVB-T tuner.

Se tv uden antennesignal tilkoblet

For at udnytte begge de indbyggede tunere på standardboksen skal der naturligvis henholdsvis et satellit og et almindelig antennesignal til. Men faktisk så bliver det også mulighed for at køre HD Entertain Mini som en ren slaveboks uden antennesignaler tilkoblet, såfremt du har en HD Entertain Center boks stående. I så fald benytter boksen sig af signalet fra HD Entertain Center boksens 2 indbyggede tunere.

Der er dog en begrænsning på denne løsning, for det er desværre kun muligt at køre en enkelt standardboks som slave på HD Entertain Center boksen.

De nye multiroom muligheder og at benytte boksen uden tuner er noget, der er på vej og vil altså ikke være aktiveret ved lanceringen om kort tid. Canal Digital regner med at have dette klar sidst på efteråret.

CanalDigital PLCbridgeNetværk via stikkontakten fra Canal Digital

Canal Digital har også tænkt over distributionen i forhold til flere Canal Digital bokse på hjemmenetværket. Selv om det måske kunne lyde mest oplagt at benytte sig af trådløst netværk, så er kvaliteten af dette ikke til distribuering af krævende tv-signaler. For mange er det dog ikke ligetil at trække netværkskabler i hjemmet, hvorfor Canal Digital derfor planlægger at sælge netværk via stikkontakt adaptersæt til sine kunder.

Sættet der består af 2 adaptere, skulle være super enkelt at installere. Sættet er produceret af producenten Devolo, som er valgt, fordi Canal Digital igennem flere praktiske tests har fundet at netop denne producent leverer den bedste kvalitet. Dog er el-installationerne forskellige, og Canal Digital vil derfor ikke garantere, at det virker overalt.

Hvornår Canal Digital starter leveringen af dette produkt ligger endnu ikke helt fast, men det bliver tidligst til september.

Canal Digital Go forbedres og udviddes

Canal Digital Go

Mange inklusive undertegnet har nok ønsket at der skete lidt mere i forhold til Canal Digital’s Go tjeneste, og det lader til at det skulle være på trapperne. Der loves forbedret kvalitet op til 7,5 Mbit/s på en del indhold, og optimeret på flere enheder samt med mere indhold på vej. Det gælder også på HD Entertain Center boksen, hvor Canal+ Play endelig skulle være i sigte, sammen med on demand indhold fra Discovery og National Geographic.

adb_dvbt_usb

DVB-T USB tuner mulighed på HD Entertain Center boksen

DIGITALT.TV fik på fredagens arrangement også oplyst, at det nu er muligt for Canal Digital HD Entertain Center kunder at få leveret en ekstern USB DVB-T tuner enhed til boksen. Således kan man med en almindelig tv-antenne få adgang til at se ukodede DVB-T kanaler på boksen, hvilket åbner for at kunne se de selvstændige TV 2 regionkanaler direkte på boksen.

Det var så et udpluk af udbyttet fra det første teknisk time arrangement hos Canal Digital. Klart en interessant udvikling på multiroom området med den nye boks og mulighederne for at skabe connectivity mellem flere Canal Digital bokse. Fremtiden, i forhold til det tekniske hos Canal Digital tegner også spændende, men den smule det lykkedes DIGITALT.TV at lokke ud af den norske produktansvarlige, må I dog vente tålmodigt på at høre mere om, engang når det bliver aktuelt.

DIGITALT.TV skal nok vende tilbage med mere nyt og anmeldelser omkring den nye boks, og de kommende muligheder, efterhånden som disse lanceres.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard