Branche-Nyt
Canal 9 også på vej i Norge
Canal 9 er nu også på vej i en norsk udgave, det fortæller det norske branchemagasin kampanje.com. Canal 9 lanceres i oktober og er et samarbejde mellem Bonnier og Telenor. Kanalen erstatter den nuværende TV 4 Fakta kanal i Norge.
Blandt højdepunkterne på den nye norske Canal 9 bliver dækning af fodbold EM. Sportsmæssigt har Canal 9 desuden mulighed for at sende Europaliga-kampe fra 2012, kampe fra spansk La Liga, hvor rettighedene er forlenget til 2015 og italiensk serie A.
Desuden vil der blive sendt film og tv-serier samt fakta programmer som hidtil har været vist på TV 4 Fakta.
Den norske Canal 9 bliver dog ikke tilgængelig for danske seere.