Branche-Nyt

CANAL9 fortsætter med Superliga med enkelte kampe på Canal+

Superliga Canal9C More Entertainment, der blandt andet står bag tv-kanalerne CANAL9 og CANAL+ har forlænget rettighederne til den danske Superliga fra og med sæsonen 2012/13 til og med sæsonen 2014/15. C More Entertainment har lavet en aftale med MTG, som indebærer, at 66 kampe fra Superligaen er sublicensieret til CANAL9 og CANAL+.

“Det er vigtigt for CANAL9 og CANAL+, at vi fortsat er en del af dansk klubfodbold. Vi kontaktede derfor MTG, da det stod klart, at de havde sikret sig rettighederne fra Divisionsforeningen, og gav dem et tilbud for Superligaens andet- og femtevalg. I dag er vi meget glade for, at vi kan meddele vores seere og abonnenter, at vi fortsætter med at vise dansk topfodbold fra Superligaen i mindst tre sæsoner endnu”, siger Johan Kleberg, Administrerende direktør hos CANAL+.

Aftalen indebærer, at CANAL+ og CANAL9 har rettighederne til at vise andet- og femtevalget fra Superligaen – i alt 66 kampe per sæson. Det er seks kampe mere end i sidste sæson. Mindst 50 af kampene bliver vist på CANAL9, mens de resterende vil blive vist på CANAL+.

MTG kommenterer på årsagen til frasalget således: “I budprocessen om rettighederne til dansk fodbold var det meget vigtigt for os at være sikre på, at vi kunne tilbyde cremen af dansk klubfodbold til vores seere. Derfor bød vi bredt på de rettigheder, der blev udbudt, men vi er også klar over, at forbrugerne har en maksimums-pris for, hvad de vil betale for at se fodbold på TV, så derfor har vi valgt at beholde det bedste og sælge det andet fra.”

Som det også kendes fra nogle af de største europæiske ligaer, vil der fra forårsturneringens start blive indført en fælles kamp-grafik samt lavet en stærkere branding af Superliga-produktet

Kilde: Canal+ presse / Viasat presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard