Branche-Nyt

Boxee Box erstattes af Boxee TV

Boxee Box udgår ny Boxee TV boksMedieafspilleren  Boxee Box udgår snart af produktion forlyder det. Nyheden kommer i forbindelse med at Boxee nu har præsenteret en ny boks med navnet Boxee TV. Der er dog lidt forskellige meldinger omkring om den nuværende helt udgår af produktion eller ej. Fast skulle det dog ligge at vi ikke skal forvente større opdateringer af den gamle model.

Den nye Boxee TV boks satser mere TV og har 2 indbyggede tunere med mulighed for at optage 2 ting på samme tid. Som noget særligt vil Boxee tilbyde upload af optagelse til skyen, hvor de kan gemmes uden tidsbegrænsning. Det er dog en tillægstjeneste, som Boxee vil have $15 for. Selve Boxee TV boksen kommer til at koste $99 i USA.

Det fremgår ikke om Boxee har planer om at bringe Boxee TV boksen til Europa, den lanceres kun i New York City, Los Angeles, Chicago, Dallas, Houston, Atlanta, Philadelphia og Washington D.C. Det er nok ikke lige at få den til Europa med de forskellige standarder, der er her i forhold til USA.

Efter en positiv introduktion på markedet så har den gamle Boxee Box i den seneste tid lidt under ikke at blive opdateret, og meget tyder på at danske Boxee Box kunder ikke skal forvente support for dansk Netflix på deres Boxee Box. Der loves fortsat, at der skal komme en længe lovet  Flash opdatering + flere fejlrettelser, men så er det også slut med at få opdateringer til den gamle Boxee Box.

Kilde: advanced-television.com / Boxee

I samme kategori

Back to top button