Bliv klogere på maden og musikken i Badehotellet sæson 7
Det er Badehotellet tid igen på TV 2, og vil du nørde lidt omkring maden og musikken, så har vi samlet lidt info til dig her.
Maden i Badehotellet sæson 7
1. Fransk Urtesuppe, stegte Rødspætter med Kapers, Jordbær med Fløde
2. Muslingecocktail, Ragout á la turque, Fersken Melba
3. Blomkål med Citroncreme, Kaninragout, Stikkelsbærmarengs med Flødeskum
4. Høns i Asparges på Feltfod
5. Tumlinger (Fiskeboller i Bernaisesauce), Mørbrad stegt som vildt, Krydderkage med Kaffeerstatning
6. Den store Frokostbuffet
Musikken fra tiden
40’erne er de år, hvor dansk jazz for alvor får fodfæste. På alle fronter er teknikken blevet moden – indspilningsteknikken, musikernes kunnen, sangskrivningen – efter 30’ernes glade søgen er dansk jazz blevet folkekær og professionel, selv de store pladeselskaber har overgivet sig og udgiver nu jazz.
Nu, hvor besættelsen er ved at lukke af for den udenlandske indflydelse (man må ikke synge på engelsk, importere engelske varer eller høre engelsk radio), er publikum parat: Det siges, at der alene i København er 50 steder hvor man kan opleve regelmæssig livejazz, og musikken bliver en smuk måde at vise sin foragt for besættelsesmagten på.
1940 er besættelsesåret og samtidig det år, hvor Leo Mathisen indspiller det legendariske nummer ‘Take It Easy’, som også er historisk i serien, det er nemlig det første danske nummer, som Weyse nogensinde spiller på badehotellet – i sig selv et bevis på, hvor stort dansk jazz er blevet!
Komponister Jeppe Kaas og Halfdan E.
Læs mere om de nye karakterer i Badehotellet sæson 7 her