Biografen byder blandt andet på flere nye danske film i november. Du får den nye Paprika Steen film Fædre og Mødre samt Julemandens Datter 3, Krysantemum og Superposition i løbet af måneden.
Er du mere til Marvel action/adventure, så er der premiere på Black Panther: Wakanda Forever.
20:00
Læs omtale
Fædre og Mødre er en komedie om ægteparret Piv og Ulrik, som skal tilkæmpe sig en plads i forældregruppen i datterens nye klasse. Her møder vi forældreskabet med magtstrukturer, dominerende personligheder og en institutionskultur af traditionsrige dagsordener, der har det med at glemme børnene og bringe det værste frem i de voksne. Det er ikke småting Piv og Ulrik skal gøre for at blive anerkendt i forældregruppen. Ikke mindst at blive optaget i vinterbadeklubben. Men hvad er man ikke villig til at gøre for sit barn?
Som ægteparret Piv og Ulrik, hvis datter Hannah skifter skole for fjerde gang, ses Katrine Greis-Rosenthal og Jacob Lohmann. I de øvrige roller kan publikum glæde sig til at møde bl.a. Amanda Collin, Nikolaj Lie Kaas, Lars Brygmann, Rasmus Bjerg, Lise Baastrup, Carsten Bjørnlund, Line Kruse, Mikael Birkkjær, Martin Greis-Rosenthal, Merete Mærkedahl, Maria Rossing samt norske Lisa Loven Kongsli. I øvrige roller ses også Filippa Suenson, Peter Zandersen og en herlig flok skoleunger.
Fædre og Mødre er Paprika Steen’s fjerde film som instruktør efter Lad de små børn (2004), Til døden os skiller (2007) og Den tid på året (2018).
20:00
Læs omtale
I Marvel Studios’ Black Panther: Wakanda Forever må Dronning Ramonda (Angela Bassett), Shuri (Letitia Wright), M’Baku (Winston Duke), Okoye (Danai Gurira) og Dora Milaje-hæren kæmpe for at beskytte deres land fra udenfrakommende trusler.
I kølvandet på King T’Challas død forsøger Wakandianerne at accepterer livets næste kapitel, og må stå sammen med hjælp fra Nakia (Lupita Nyong’o) og Everett Ross (Martin Freeman) og skabe en ny vej frem for Wakandas kongedømme.
Black Panther: Wakanda Forever introducerer Tenoch Huerta i rollen som Namor – konge af en magtfuld, undersøisk nation. Filmen instrueres af Ryan Coogler, der også stod bag den første Black Panther, der blev en global kæmpesucces ved billetlugerne i 2018.
00:00
Læs omtale
Nu nærmer premieren sig til Christian Dyekjærs tredje film i rækken om julemandsdatteren Lucia. Deluca Film og Scanbox Entertainment har offentliggjort traileren til det spændende og magiske juleeventyr med Thomas Bo Larsen, Martin Buch, Mia Lyhne, Cecilia Loffredo, Ulf Pilgaard, Kirsten Lehfeldt, Jacob Haugaard, Kristian Halken og mange flere.
Julemandens Datter 3 får premiere den 10. november i Biografen. Varighed: 1 t. 33 min.
Julemandens Datter 3 – Det handler den om
På Julemandsskolen har rektor indkaldt til møde. Lucia, hendes forældre Julius og Claudia og alle de andre på skolen er spændte. Men spændingen afløses af et chok, da rektor aflyser julen. Han virker konfus, og det bliver hurtigt klart, at han er fanget i et juletraume fra hans unge dage som julemand. Lucia sætter sig for at opklare, hvad der skete og med hjælp fra den yngre elev Elias og en magisk tidsmaskine, rejser hun tilbage i tiden i håbet om at redde julen. Hun lander i Viborg anno 1897, og i forsøget på at løse mysteriet havner hun i Ravnereden – et fristed og paradis for børn, der er trætte af deres forældre. Her regerer den sjove og rare Von Ravn, men måske er han ikke helt så rar, som han udgiver sig for at være…
Skuespillerholdet
I titelrollen som julemandens datter Lucia ses det unge stjerneskud Cecilia Loffredo, som tidligere har medvirket i DR-serien Det Forsvundne Ravkammer (2022), sæson 3 af den danske Netflix-serie The Rain (2020) samt spillefilmen Valhalla (2019), hvor hun spillede hovedrollen Røskva.
Martin Buch og Mia Lyhne kan endnu en gang opleves som Lucias forældre, Julius og Claudia, ligesom der på Julemandsskolen også er gensyn med bl.a. Ulf Pilgaard og Kristian Halken.
Der er også nye ansigter at finde blandt castet heriblandt den prisvindende skuespiller Thomas Bo Larsen, der senest har spillet med i Thomas Vinterbergs Oscar-vinder Druk (2020), samt Kirsten Lehfeldt. Desuden medvirker en række unge talenter herunder debutanten Leonard Mangheni Sommer Ipsen i rollen som Elias samt den lidt mere erfarne Herman Knop i rollen som Lucias ven Valdemar. Herman Knop har tidligere medvirket i julefilmene Familien Jul (2014-2021).
Instruktør Christian Dyekjær om filmen
“Med den tredje film om Lucia og Julemandsskolen har det været min ambition at lave et juleeventyr for hele familien, der kunne matche de to tidligere film i humor, fantasi og spænding og samtidig tematisere nogle af verdens udfordringer. Jeg har undervejs været stærkt motiveret af muligheden for at arbejde med to af min barndoms store fascinationer. Nemlig cirkus og “gamle dage”. For mig er cirkus med sin excentriske artister, eksotiske dyr, komik, magi og farvestrålende scenografi simpelthen indbegrebet af eventyr. I kombination med den endnu ikke affortryllede verden, som vi kender den fra fx. Dickens og Jules Verne, har jeg haft den mest eventyrlige kulisse som instruktør. Arbejdet med Julemandens Datter-trilogien bragte mig i stærk kontakt med min barndoms lege, fantasiverdener og ikke mindst den drift, jeg har mod eventyr og fremmede verdener og på den måde mindet mig om og bekræftet mig i, hvorfor jeg blev filminstruktør i første omgang.”
20:00
Læs omtale
Som helt almindelig amerikansk husmor i 1960erne er Joys (Elizabeth Banks) største ønske at få barn nummer to. Da det endelig går lykkes, meddeler hendes læge hende, at hun ikke vil kunne gennemføre graviditeten af helbredsmæssige årsager. Desværre afslår abortnævnet at bevilge Joy en abort trods de livsfarlige konsekvenser, det vil have for Joy.
Hun har ingen anelse om, hvor hjælpen skal komme fra, før hun tilfældigt falder over ’Janes’, en undergrundsgruppe – etableret af Virginia (Sigourney Weaver) – af helt almindelige kvinder, som risikerer alt for at hjælpe kvinder som f.eks. Joy. Det bliver Joys redning, og giver hende ikke mindst et større formål med tilværelsen: at hjælpe andre kvinder med at tage kontrol over deres skæbner.
Phyllis Nagy, som skrev manuskriptet til dramaet ‘Carol’, får sin instruktørdebut med “Call Jane”.
20:00
Læs omtale
KRYSANTEMUM er et familiedrama om den unge mand Anders, der driver ulovligt salg af fyrværkeri i sin fritid. Han har ikke talt med sin far, Thomas, i årevis på grund af en familietragedie, der rev dem fra hinanden, men nu er de tvunget til en genforening, hvis fødegården skal reddes. Det bliver startskuddet på en bevægende fortælling om en familie, som gennem ulovlig transport og salg af livsfarligt fyrværkeri omsider får mulighed for at finde ud af mørket og måske finde tilgivelse… men tør de gribe chancen og nå det i tide?
Stærke navne foran kameraet
I rollen som sønnen Anders ses Morten Hee Andersen i sin første hovedrolle på spillefilm. Han er bl.a. kendt fra DR1-dramaserierne Herrens Veje (2017) og Fred til lands (2019). Morten Hee Andersen er aktuel i DR-serien Carmen Curlers (2022) og snart i rollen som Simon i Annette K. Olesen Ingen Kender Dagen (2022).
Henrik Birch spiller Anders’ far Thomas, der konfronteres med sin fortid for at kunne forsones med sin søn. Henrik Birch har tidligere medvirket i en anden anmelderrost film fra det nordjyske, Klumpfisken (2014), hvor hans hovedrolle indbragte ham både en Bodil og en Robert og senest i rollen som Flemming Bamse Jørgensens far i Bamse (2022).
Mellem far og søn står Karen-Lise Mynster i rollen som Kamma, Anders’ mor og Thomas’ ekskone, der med forsigtighed navigerer i det komplicerede forhold mellem far og søn. Hun har et utal af store film-tv- og teaterroller bag sig, senest som Jesper Christensens hustru i Søren Kragh Jacobsens Lille Sommerfugl (2020) og i rollen som Gudrun i Niels Arden Oplevs Rose (2022).
Holdet bag
KRYSANTEMUM er Christian Bengtsons spillefilmsdebut som instruktør og manuskriptforfatter. Han er uddannet fra manuskriptlinjen på Den Danske Filmskole i 2019 og har siden filmskolen været forfatter på tre radiodramaserier på DR samt på de to DR3-serier Noget om Emma (2020) og Lover (2021). I 2019 modtog Christian Bengtson FilmFyns Talentpris for kortfilmen Draget, ligesom han har modtaget fire Robert-nomineringer for henholdsvis kortfilmene Shiva (2018), Drage (2019) og Kaldet (2020), som han selv har skrevet og instrueret samt DR3-serien Noget om Emma (2020).
20:00
Læs omtale
Som modsvar til en global stigning af dæmoniske besættelser genåbner den katolske kirke eksorcismeskoler for at uddanne præster i eksorcismeritualet. På denne åndelige slagmark rejser en usandsynlig kriger sig: en ung nonne, Søster Ann (Jacqueline Byers).
Selvom det er forbudt for nonner at udføre eksorcisme, anerkender en professor (Colin Salmon) Søster Anns gave og indvilliger i at oplære hende.
Da Søster Ann kastes ud på den spirituelle frontlinje med sin medstuderende, Fader Dante (Christian Navarro), befinder Søster Ann sig pludselig midt i en kamp for en ung piges sjæl – som Søster Ann mener, er den samme dæmon, som plagede hendes egen mor, da Søster Ann var barn. Hun indser hurtigt, at Djævelen har hende lige, hvor den vil have hende… Og den giver ikke slip.
20:00
Læs omtale
The Menu handler om et ungt par (Anya Taylor-Joy, Nicholas Hoult), der sammen med en gruppe fremmede gæster inviteres til en eksklusiv restaurant på en afsidesliggende ø.
På restauranten ‘Hawthorne’ står den meget anerkendte og intense kok Chef Slowik (Ralph Fiennes) som har forberedt en menu, der både byder på fantastiske smagsoplevelser og chokerende overraskelser.
The Menu er en satirisk thriller med saft og kraft, der sætter tænderne i gourmet-restaurationsverdenen og dens gæster, der aldrig nogensinde har oplevet en menu som denne.
Filmen er instrueret af Mark Mylod, der står bag successerien ‘Succession’.
20:00
Læs omtale
THE WOMAN KING er den bemærkelsesværdige fortælling om Agojie – en kvindelig hær af krigere der beskyttede det afrikanske kongedømme Dahomey i 1800-tallet. Dahomey amazonerne kæmpede med færdigheder og en voldsomhed, som verden ikke havde været vidne til tidligere.
THE WOMAN KING er baseret på sande begivenheder og følger General Nanisca (Viola David), mens hun oplærer den næste generation af rekrutter og gør dem klar til at bekæmpe en fjende, som er stålsat på at udrydde dem og deres måde at leve på. Men nogle ting er værd at kæmpe for…