TV-Nyt

Bedste år for TV 2 Zulu

TV2_zulu_logoZULU får i 2014 sit bedste år nogensinde blandt de 15-40-årige, og kanalen formår at vokse i både seerandel og seertid i forhold til 2013 på trods af den øgede brug af streaming.

– I en tid, hvor alle har travlt med at aflive tv-kanaler, som vi kender dem, og hvor alle meningsdannere og medier vil kaste fremtiden i hænderne på store amerikanske firmaer som Google, Amazon og Netflix, er det fantastisk for os at kunne præstere ZULUs stærkeste år nogensinde. Det viser os, at vores brugere og fans køber ind på både vores konkrete programmer og hele den stemning, som vi udtrykker med kanalen, siger Sune Roland, kanalchef for TV 2 Networks og dermed også for TV 2 ZULU. Han fortsætter:

– Vi har det seneste års tid dyrket og forfinet, hvad vi kalder ZULUs funktionalitet, nemlig sjov. Jeg tror meget på, at i en tid, hvor kampen står om brugernes tidsforbrug, er det afgørende, at man som bruger ved, hvad man får, når man vælger at bruge tid på en kanal. Og vores seere ved, at når de bruger tid på ZULU, får de grin tilbage.

ZULU har ramt flot med stort set alle sine egenproduktioner i 2014, herunder ’Dybvaaaaad!’, som har haft sin bedste sæson nogensinde, ’Danish Dynamite’, serierne ’Tomgang’ og ’SJIT Happens’, ’Sjov med sex’, ’Zulu Comedy Galla’ og ’Nørgaards netfix’.

– Det er en helt fantastisk historie og en helt unik præstation, at vi i 2014 – hvor DR3 har fundet sin stemme, og hvor nye konkurrenter er kommet til – får det stærkeste år nogensinde målt på share i målgruppen 15-40. Det beviser, at vi har valgt de rigtige programmer, og at vores eksekvering af dem falder i seernes smag. Og så tror jeg også meget på betydningen af, at vi er til stede mange andre steder end på tv-skærmen med vores klare funktionalitet, siger Sune Roland og fortsætter:

– Vi har i det forgangne år mødt vores brugere på Jazzhouse, hvor vi hver onsdag har haft ZULU-aftener med optagelserne af ’Dybvaaaaad!’ og ’Nørgaards netfix’, vi har holdt Zulu Sommerbio mange steder i landet, vi har haft Zulu The Color Run, og så har vores events ’Zulu Awards’ og ’Zulu Comedy Festival’ været allestedsnærværende både digitalt og i virkeligheden. Vi er meget mere end en tv-kanal, og det belønner vores dedikerede brugere.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button