TV-Nyt

Bedre skilt end aldrig – ny TV 2 serie har premiere 29. februar

Bedre skilt end aldrig TV 2Findes “den lykkelige skilsmisse” – eller er det ren utopi?  Det er omdrejningspunktet i TV 2s nye drama-komedieserie ‘Bedre skilt end aldrig.

I tv-serien følger man Line (Maria Rossing) og Martin (Peter Plaugborg), der har det hele; yndige børn, dejlige venner, gode job og et skønt hjem. Der er blot det lille men, at Line vil skilles, og at huset ikke kan sælges. Så de beslutter sig for at blive boende sammen. Det bliver ikke helt så nemt, som de havde håbet.

Ud over den Reumert-vindende Maria Rossing og den Robert-vindende Peter Plaugborg medvirker også blandt andre Esben Dalgaard, Stine Schrøder Jensen, Katrine Greis-Rosenthal og Kurt Ravn i serien.

‘Bedre skilt end aldrig’ består i første omgang af otte afsnit og har premiere på TV 2 29. februar. Allerede fra mandag 22. februar kan man se første afsnit gratis på TV 2s streamingtjeneste TV 2 PLAY. Her vil der i øvrigt være en uges snigpremiere på hvert af de otte afsnit.

Bag ‘Bedre skilt end aldrig’ står trekløveret Mette Heeno (hovedforfatter), Hella Joof (instruktør) og Mie Andreasen (producer), der også producerede succesfilmen ‘All inclusive’ fra 2014. Tv-serien er netop, allerede inden den overhovedet har haft premiere herhjemme, udtaget til visning på en af verdens største og vigtigste festivaler for film og tv, Berlinalen.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard