Nyheder

Amstel Gold Race 2014 på Eurosport

eurosportSå er det blevet tid til de berømte Ardenner-klassikere, Amstel Gold Race, som Roman Kreuziger vandt sidste år.

På søndag den 20. april fra kl. 14-17 viser Eurosport klassikeren Amstel Gold Race. 251 bakkede kilometer skal gennemføres, inden vinderen af dette års udgave er fundet. I 2014-udgaven af Amstel Gold Race er der en forholdsvis stor ændring i løbsruten. Sidste år sluttede rytterne på toppen af den berygtede stigning Cauberg. I år slutter løbet 1,8 kilometer fra toppen af Cauberg, som det også var tilfældet ved verdensmesterskabet i 2012.

Til VM i 2012 var det BMC’s Phillippe Gilbert, der vandt. Han er også en af favoritterne til sejren på søndag. Favoritværdigheden blev kun styrket af Gilberts sejr i onsdagens Brabantse Pijl. Brian Holm, der skal kommentere løbet på søndag sammen med Thomas Bay, nævner også Gilbert som en af favoritterne. Hvad Brian Holm ellers forudsiger om løbet, kan du se HER.

Hvad kan Tinkoff-Saxo?

Det dansk-russiske hold har haft en godkendt sæsonstart, hvis man tager deres mange styrt i betragtning. De fleste point på World-Touren er dog blevet hevet hjem af en mand – Alberto Contador. Han holder nu en fortjent løbspause, hvilket giver plads til andre ryttere. Det kunne være Roman Kreuziger, der tog en utrolig flot sejr sidste år. Eurosports faste cykelkommentator, Thomas Bay, siger følgende om Tinkoff-Saxos muligheder i søndagens løb:

Nu har Contador gjort sit, hvorfor andre skal tage teten. Det kan meget vel blive Kreuziger, der var fantastisk sidste år. Det vigtige bliver at holde hovedet koldt i et løb som Amstel, der altid byder på en masse hektik og spænding som en konsekvens af en rute, hvor der er en masse små veje”.

Til at støtte Roman Kreuziger har Tinkoff-Saxo følgende ryttere:

Michael Valgren, Jesper Hansen, Nicki Sørensen, Bruno Pires og Karsten Kroon.

Roman Kreuziger er, trods sin sejr sidste år, ikke en af løbets absolutte favoritter. Bookmakerne har lave odds på typer som Valverde og Simon Gerrans, og det er da også blandt disse ryttertyper Thomas Bay mener, vi skal finde vinderen af Amstel Gold Race 2014:

Det bliver de eksplosive typer, vi skal holde øje med. Ryttere såsom Valverde, Rodriguez, Gerrans og måske en Sagan”.

Se løbet direkte på Eurosport på søndag den 20. april fra kl. 14.00. 

Kilde: Eurosport

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard