Branche-Nyt

42% af danskerne planlægger at deltage i Black Friday udsalget

42% af danskerne planlægger at deltage i Black Friday udsalget. Det er en stigning på 10 procentpoint i forhold til 2019, hvor 32% af danskerne var på Black Friday udsalg.

Danskerne er vilde med udsalg og muligheden for at finde et godt tilbud. Især i år vil der være en stor fokus på at få det meste ud af pengene, og det gør det naturligt at gå på Black Friday udsalg, siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner.

Det viser en undersøgelse af danskernes holdning til udsalgspriser, som analyseinstituttet YouGov har lavet for PriceRunner. 1006 danskere over 18 år har deltaget i undersøgelsen.

PriceRunner er Danmarks største sammenligningstjeneste med priser og produkter fra mere end 9.000 butikker i Danmark.

Black Friday er årets billigste dag, hvor mere end hvert femte produkt i butikkerne ryger på udsalg med rabatter på mellem 20 og 50%. Gennemsnitsrabatten var i 2019 19%.

Selvom Black Friday er den største udsalgsdag i Danmark er det lidt overraskende at næsten halvdelen af danskerne i år forventer at gå på udsalg. Det varsler stor vækst i butikkernes omsætning, der har sat rekord hvert år, siger Martin Andersen.

Black Friday og hele Black Week forventes at vækste kraftigt i år, og ifølge seneste E-handelsindeks fra PriceRunner forventer 4 ud af 10 butikker at salget vil stige i forhold til 2019. Halvdelen af butikkerne forventer at salget bliver lige så godt som sidste år, og at Corona pandemien og alle restriktionerne ikke vil have nogen negativ effekt på Black Friday udsalget.

Den største tilslutning er blandt de 18-29-årige, hvor hele 63% skal på Black Friday udsalg, mens kun 22% af de 60+ årige skal på udsalg. Der er ifølge YouGov undersøgelsen lige mange kvinder og mænd, der går på udsalg.

Også den efterfølgende udsalgsdag Cyber Monday står til at blive større i år. Sidste år var 9% på Cyber Monday udsalg og det stiger til 12% i år.

Vil bruge færre penge
16% af de danskere, der planlægger at tage på Black Friday udsalg vil bruge færre penge i år sammenlignet med sidste år, viser undersøgelsen fra YouGov. Det er specielt de unge mellem 18 og 29 år der vil bruge færre penge på Black Friday udsalget. (25%)

Den økonomiske usikkerhed har ramt mange unge, og derfor skruer de ned for forbruget. Det vil give nogen usikkerhed om hvor meget den samlede vækst på Black Friday vil være da netop de unge forbrugere er dem, der oftest går på Black Friday udsalg, siger Martin Andersen.

11% vil bruge flere penge, mens 48% vil bruge nogenlunde det samme som sidste år.

Bedste rabatter

En analyse af priserne på Black Friday udsalget i 2019, viser at 17% af produkterne i analysen har laveste pris på Black Friday – de er altså reelt på udsalg. De kan ikke købes billigere hverken før eller efter Black Friday.

Til gengæld er der 38% af produkterne, der når laveste pris på Black Friday udsalget sammenlignet med priserne i de forudgående seks måneder før Black Friday udsalget.

Det betyder, at der er tale om et ret stort udsalg.

Her var de billigste kategorier (Black Friday 2019)
  1. PlayStation 4 spil     -36%
  2. Routere                      -32%
  3. Kogeplader                -29%
  4. Vaskemaskiner         -27%
  5. Højttalere                  -26%
  6. Legetøj                       -26%
  7. Høretelefoner            -25%
  8. Armaturer                  -24%
  9. Aktivitetsmåler          -24%
  10. TV                                -23%
Kilde: Pricerunner Presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard