TV 2 ser tilbage på OL med stor tilfredshed

| onsdag 24. aug, 2016 14:58 | 0 Kommentarer

Rio 2016 OL logoEt grundigt forarbejde og et benhårdt fokus på den digitale dækning gjorde OL i Rio til en milepæl i TV 2s digitale udvikling, fortæller TV 2 i deres pressemeddelelse. Flow-tv og den digitale dækning gik op i en højere enhed, og det løftede danskernes brug af TV 2s digitale tilbud til et nyt niveau.

– TV 2 har aldrig før leveret OL på så mange platforme som denne gang. Vi valgte fra starten at satse stort og har gennem de seneste små tre uger sendt timevis af OL på TV 2, TV 2 SPORT, CHARLIE, ZULU og fire dedikerede PLAY-kanaler hver dag. Der ud over er der flittigt nyhedsopdateret på NEWS, og så er der det digitale, der har overgået alle vores forventninger, ligesom de danske atleter overgik Team Danmarks målsætninger om 10 medaljer, siger Frederik Lauesen.

d over de mange store tv-oplevelser, som danskerne i gennemsnit brugte over 20 timer på under OL-perioden, har trafikniveauet på sport.tv2.dk (herunder OL-sitet) ligget mere end 100 procent over de allertravleste uger i 2015 og 2016 og har udgjort en exceptionelt stor andel af den samlede trafik på tv2.dk.

OL-perioden bød på flere dage med over 1 mio. brugere på tværs af web og apps, og otte af de 10 bedste dage i 2016 målt på antal brugere ligger under OL.

Også TV 2s sportsapp oplevede en massiv vækst under OL. Særligt populær var TV 2s OL push-service, som kunne guide seerne i forhold til, hvornår danske atleter skulle i konkurrence og opsummere nattens begivenheder til de danskere, der ikke fulgte med live i nattetimerne. TV 2 har kunnet mærke en tydelig effekt af push-kommunikationen både på den digitale trafik og på seertallene.

– Det er vores fornemste opgave at give alt TV 2s suveræne indhold et digitalt liv, og det er vi virkelig lykkedes med her. Vi har arbejdet tæt sammen på tværs af alle TV 2s platforme, vi har brugt de sociale medier offensivt til at skabe trafik, og vi har haft døgnbemanding på web-tv og på forsiden. Det har vi fået meget ud af. Sammen er vi lykkedes med at skabe flere nye digitale formater, som vi kommer til at bruge igen og bygge videre på, herunder en videovæg, som giver brugerne højdepunkterne fra de store sportsbegivenheder, siger Kristoffer Pinholt, chefredaktør for digitalt indhold på TV 2.

På web-tv har OL i Rio givet både guld og bronze. Den første OL-uge blev den uge med allerflest web-tv-afspilninger på tv2.dk nogensinde, mens ugen efter ligger nummer tre på samme hitliste. Den 14. august med bl.a. Blumes guld-finale genererede tæt på 2 mio. startede videovisninger over dagen, og i snit nåede TV 2 tæt på 1 mio. startede visninger om dagen under OL.

Også for TV 2 PLAY har OL været en succes – både i kraft af øget nysalg af abonnementer og en markant stigning i det totale daglige tidsforbrug – primært drevet af en stigning i live-seningen.

Kilde: TV 2

Del på:

Tags: ,

Gemt under:: Streaming, Branche-Nyt