Skamlebæk-senderen driftstop 25. februar

| tirsdag 18. feb, 2014 14:25 | 0 Kommentarer

tv sendemastFolk i Nordvestsjælland, der modtager tv via en antenne på taget, vil ikke kunne se fjernsyn i op til otte timer tirsdag den 25. februar.

Forklaringen er på sin vis god – nemlig at modtageforholdene i området snart bliver bedre. Men for at øge sendeeffekten kræver det først, at Skamlebæk-senderen ved Fårevejle bliver sat ud af drift i op til otte timer mellem klokken 9 og 17 den pågældende dag.

Skamlebæk-senderen skal blandt andet have udskiftet topantennen, ligesom alle såkaldte DTT-sendere (DTT står for digitalt terrestrisk tv) også skal fornyes på senderen på den nordlige vestkyst af Sjælland.

Udskiftningen betyder, at man blandt andet ikke vil kunne se alle DRs seks tv-kanaler og regionalt tv fra TV 2 i tidsrummet. 

Skulle det være meget dårligt vejr på dagen, kan det blive nødvendigt at udsætte arbejdet med Skamlebæk-senderen.

Kilde: DR

Del på:

Gemt under:: Antenne-TV