Fladskærme

Samsung KS7005 Test UE55KS7005

Samsung KS7005 modellen er den billigste SUHD skærm i 2016 sortimentet. Her får du HDR support og den nye Tizen 2.0 smart tv brugeroverflade.

Læs vores Samsung KS7005 anmeldelse herunder.

Anmeldelse

Design

samsung ks7005 Test UE55KS7005

Annonce - artiklen forsætter nedenunder

samsung ks7005Samsung KS7005 er i et noget mere moderne design end 2015 modellen. 2015 modellen, JU7005, var temmelig bred bagtil, også fordi der var tale om en Direct Led skærm. 2016 udgaven KS7005 er Edge LED baseret og med et mere krombaseret design både i forhold til kant og fødder. Det ser lidt mere dyrt ud end foden på 2015 modellen, der var lidt plastikagtig.

Fødder monteres ganske simpelt ved at skubbe dem ind, der skal ikke engang skruer i. Man skal dog have et pænt bredt tv-bord, eftersom de monteres meget yderligt. ca. 117 cm er minimum på den 55″ model vi tester.

Kanten omkring selve skærmen er meget diskret.

 

samsung-ue55ks7000samsung ks7005 close corner

I bunden er der en sølvliste og nederst til højre er der en diskret rød indikator for standby.

Samsung KS7005 lysende logoNederst i midten af frontkanten er der et lysende Samsung logo. Du kan dog slå dette fra i menuen under ekspertindstillinger / Lyseffekt.

Tilslutninger

samsung KS7005 One Connect boksSamsung har flyttet flere tilslutninger over på One Connect boksen her i 2016. Hvor tuner indgangene på 2015 modellen var på selve skærmen, er de i år på One Connect Boksen. Udover disse er der også 2 x USB og 1 Digital optisk lydudgang på One Connect boksen. Det er en smagssag, om man synes om at der en ekstern boks eller ej. Personligt har vi ikke noget imod det.  Er man typen, der tit roder med HDMI kabler eller sætter USB enheder i, så kan det dog være en fordel med den eksterne løsning som denne, så man slipper for famle rundt bag ved skærmen.

Det er værd at bemærke, at KS7005 imodsætning til sidste års 2015 7000 serie ikke har Twin Tuner. Der er en single tuner til Antenne eller Kabel-TV og 1 tuner til satellit-tv. Det begrænser lidt skærmen, såfremt du ønsker at benytte den også til at optage tv på via en USB harddisk. Du kan således ikke optage et program og se et andet samtidigt.

Satellit-tv tunerne understøtter DiSEqC 1.0, DiSeqC 1.2/USALS, SatCR / Unicable. Du justere disse under Kanalindstillinger/Satellitsystem. Der er support for Canal Digital kanalsøgning og EPG.

Der er i alt 4 HDMI porte. Disse er alle placeret på One Connect Mini boksen. Input 4 er med Audio Return Channel mulighed.

samsung ks7005 tilslutninger tvDer er i alt 3 USB porte på KS7005. De 2 er placeret på One Connect Mini boksen, mens den tredje er på selve skærmen.

Samsung har en indbygget CI kortlæser port. Det er også lidt forandret fra 2015, hvor denne blev monteret via en adapter. I år er den indbygget i tv’et. CI slottet er sidevendt sammen med et USB tilslutning, LAN og One Connect tilslutningen.

Fjernbetjening

Samsung har lige som visse andre producenter droppet at medlevere 2 fjernbetjeninger her i 2016.

samsung KS7005 fjernbetjeningDen nye Smart Remote er lidt en skuffelse. Fjernbetjeningen ligger ganske fint i hånden, men den virker lidt billig og mere plastikagtig i forhold til den smart remote, der var med sidste år. Her synes vi Samsung har sparet lidt rigeligt.

De knapper der er på fjernbetjeningen er fornuftigt nok placeret, de flade af slagsen virker dog temmelig hårde at trykke ned.  Det er en smagssag, om man helst vil have en simpel fjernbetjening uden f.eks. nummeriske taster, men dem savner vi altså. Du kan få en skærmmenu frem med disse, ved at benytte den flade knap til dette omkring navigationspilene.

Samsung KS7005 Smart Fjernbetjening introSamsung her i øvrigt i år droppet den Wii agtige navigationspil mulighed, så det nu er rent klik baseret navigation.

 

Installation


Samsung KS7005 installationsguideDu bliver guidet igennem de enkelte trin og der er understøttelse af optimeret kanalsøgning for blandt andet udbyderne YouSee, Stofa og Canal Digital. Designet af guiden er lidt anderledes end på 2015 modellerne.

Vi har testet Boxer TV og Canal Digital, som begge virker fint. Canal Digital kanaler bliver scannet ind efter dansk kanalrækkefølge.

Under installationen kan du også vælge, om du vil anvende kablet eller trådløst netværk.

 

Betjening og Tizen Smart TV 2.0

Samsung Tizen 2.0Brugeroverfladen på Samsung er fortsat baseret på Tizen, som kan ses som Samsungs svar på LG’s webOS. Brugeroverfladen har fået en opdatering her på 2016 modellerne, og der synes nu at være endnu flere ligheder i betjeningen mellem Samsungs Tizen og LG’s webOS. Ligesom hos LG, så har Samsung valgt en ikon baseret Smart Menu i bunden af skærmen, så du kan se tv, mens du bruger menuen.

Samsung Tizen 2.0 menu med tv kanalerNyt i Tizen 2.0 er at ikonerne er blevet mindre, og der nu også er mulighed for at tilføje favorit tv-kanaler til hovedmenuen. Det er som om Samsung har finpoleret det hele og optimeret. Det skal de faktisk roses for, det virker bedre end det vi så sidste år. Samsung har vist lovet at rulle Tizen 2.0 ud også til 2015 modellerne, men det er ikke sket endnu, men sker det, så anbefaler vi da at opdatere.

Samsung Tizen tilfoj til menuenDet er muligt at flytte rundt og tilføje apps eller signalkilder til startmenuen, så du kan optimere efter dine præferencer. TV-kanaler synes at blive tilføjet i den rækkefølge, du markerer dem. Der fandt vi ikke nogen mulighed for at flytte dem efterfølgende.

Samsung KS7005 kanalliste redigerKanallisten er det naturligvis muligt at lave favoritliste ud af, så du kan få sorteret det i forhold til dine favoritkanaler. Derefter er det bare at vælge Favorit som kanalliste type for at aktivere denne. Man kan ikke blande kanaler fra f.eks. antenne og parabol på én fælles kanalliste.

Samsung Tizen 2.0 apps

Samsung er flot med på apps fronten. Brugeroverfladen har også i forhold til apps fået en opdatering.

Vores aktuelle oversigt for Smart TV streaming apps på denne model er:

Samsung KS7005 Netflix app barVed Netflix f.eks. får man anbefalinger og overblik over det man er ved at se direkte fra menuen uden man først skal ind i app’en. Det er individuelt om apps understøtter dette, ved anmeldelsestidspunktet var det Netflix, YouTube og Viaplay der havde muligheden.

Opstart af apps kører ganske hurtigt, og der er multitask mulighed, så vi kunne hurtigt hoppe fra f.eks. Netflix til live tv og så genoptage Netflix afspilningen senere, uden app’en skulle starte op fra bunden.

Samsung er med Tizen 2.0 tæt på LG’s webOS i brugervenlighed og hastighed. Ligesom 2015 modellen, så er opstartstiden fra standby, det hurtigste vi endnu har testet på den front. Det tager kun et par sekunder. 2016 modellen her synes at være mere reaktionsklar, lige efter man har tændt for skærmen, end det var tilfældet på 2015 modellen.

Samsung KS7005 kanalskifte infoOgså kanalskifte kører med fin hastighed.Samsung KS7005 EPG

Programguiden er som tidligere tidslinjebaseret. Bemærk dog at den viste fjernbetjening ikke matcher den der rent faktisk medleveres skærmen.

Samsung hbbtv appHbbTV og Samsung er lidt omstændigt. Det kræver nemlig at du aktiverer HbbTV funktionaliteten via en app først.

Men når du først har gjort det, så virker det fint nok.

Las os også lige nævne at skærmen ikke har 3D support, men det er jo efterhånden meget normalt.

Billedkvalitet og lyd


Samsung KS7005 spejleffektGenskin i skærmen er der, men det er ikke slemmere end set på andre modeller.

Billede målinger / justeringer

Samsung KS7005 billedeindstillingMest naturlig billedindstilling er Film, som har en fornuftig balance mellem farver, kontrast og lysstyrke. Det er klart denne indstilling, du bør vælge frem for de øvrige.

Samsung KS7005 OverscanDu kan med fordel slå billedstørrelse indstillingen Tilpas skærmen til, så undgår du overscan og får ikke beskåret billedet. Man kan dog ikke slå det fra på SD indhold. Det går unødigt udover kvaliteten på SD kanaler.

Vi kunne se kvalitetsforskel på SD kanal, når vi så denne på tv’ets indbyggede tuner sammenlignet med samme SD kanal leveret fra tv boks via HDMI. Sidstnævnte er bedst og her køres der ikke skalering, eftersom Tilpas skærm funktionen godt kan slås til på HDMI kilden. Desuden er der således mere af billedet synligt end på SD kanal via den indbyggede tuner.

Calman i1display pro kalibrering

Vi har målt Samsung KS7005 med en X Rite i1Display Pro med Calman 5 Control software og test billeder leveret fra Spectracal MobilForge software via Apple TV.

Samsung KS 7005 Farvetemp Gamma Film ukalibreret
Samsung KS 7005 Gamma indstilling 0 / Farve temp Varm 2

Varm 2 er klart den farvetemperatur indstilling, der kommer tættest på de 6500K, man normalt sigter efter. De øvrige muligheder er for kolde/blå.

Samsung KS 7005 Gamma -2
Samsung KS 7005 ved Gamma -2

Gamma lå med Film standardindstillingen i vores måling lige ved 2.2. Det er almindeligt, at man ofte sigter på 2.2 ved kalibrering. Bruger du skærmen i et mørkt rum, går nogen efter en Gamma på 2.3 eller 2.4. Så skal du sætte Gamma til -1 eller -2.

Samsung KS 7005 hvidbalance ukalibreret
Samsung KS 7005 hvidbalance ukalibreret
Samsung KS 7005 hvidbalance kalibreret
Samsung KS 7005 hvidbalance kalibreret

Hvidbalancen fik vi justeret ind, denne var ikke specielt præcis fra fabrikken. Herover kan du se billede før og efter kalibrering.

Samsung tilbyder både 2 og 10 punkts hvidbalance justering, hvis du altså har kalibreringsudstyr til at måle dette. En to punkts justering var dog tilstrækkeligt til at give et godkendt resultat på alle niveauer. Eftersom disse hvidbalance værdier vil være forskellige fra panel til panel, så skriver vi ikke vores værdier her, det kræver, at du har udstyr til selv at måle det, eller får det gjort det af en professionel.

Farver

Samsung KS 7005 farver Rec709Farvemæssigt så måler KS7005 flot i forhold til Rec709 skalaen.

Der er god mulighed for at kalibrere de enkelte farver individuelt på skærmen ved at vælge Brugertilpasset under Farverum i de avancerede billedeindstillinger.

Bedste billeder opnås naturligvis med Ultra HD indhold eller Blu-ray 1080p. Opskaleringen af HD indhold håndterer skærmen fint. SD opskalering klarer skærmen også ok, men altså med overscan af en eller grund på signaler på den indbyggede tv-tuner.

KS7005 modellen har også High Dynamic Range (HDR), og 7000 serien har altså i år SUHD 10 bit farvepanel i modsætning til 7000 serien sidste år. Det gør skærmen mere egnet til HDR, omend den ikke er så præcis i lysstyring, som på Samsungs absolutte topmodel. Vi måler at omkring 91% af DCI/P3 farverummet dækkes. Husk at slå HDMI UHD Color til på den rette HDMI indgang, såfremt du har tilsluttet en Ultra HD blu-ray afspiller.

Sortniveauet på Samsung KS7005 er ganske fornuftigt, uden dog på nogen måde at nå OLED. Der er tendens til at lyse objekter på mørk baggrund får en for stor del af skærmen til at lyse op. Sådan er det jo typisk med edge baserede skærme og altså også på denne. Du får således mest glæde af den udvidede farvepalette i forhold til Ultra HD blu-ray eksempelvis og knap så meget HDR.

Vi brugte indstillingen Smart LED sat til lav. Det er en form for dimming, der kan give bedre sortniveau i visse situationer. Du kan i et mørk rum ane lys forskelle med aktiveret Local Dimming ved undertekster på sort baggrund.

Betragningsvinkel

Det går ud over farver og sortniveau, når man bevæger sig ud til siderne, så optimal oplevelse får du ved at side lige ud for skærmen. Men Samsung KS7005 klarer sig dog hæderligt, hvis man sidder skråt for.

Ensartet lysniveau

Vi var lidt bange for at skifte fra Direct Led til Edge LED ville betyde noget for ensartetheden i lyset på skærmen. Men heldigvis var det uden grund. Man ser på vores testeksemplar ikke rigtigt nogle forskelle.

Skærmen er faktisk fri for Dirty Screen effekten, også selv om der er tale om en Edge LED model.

Bevægelse

Samsung har fortsat af og til en tendens til at hakke lidt i bestemte situationer. Vi observerede det f.eks. ved Tour de France, hvor der var skærmgrafik med bevægelse samtidigt med live tv i et lille billede i denne. Her virkede det som om skærmen blev forvirret, og det gav kortvarigt hakken. Motion Plus indstillingen synes ikke at gøre det bedre, faktisk kan det være et forsøg værd ved live tv at slå det helt fra.

Lydkvalitet

Lyden i KS7005 er som forventet ikke nogen stor oplevelse. Du kan med fordel anvende en soundbar eller endnu bedre en surround receiver løsning for den optimale tv lyd.

Optag TV

Samsung KS7005 optage tvHvis du tilslutter en USB harddisk til KS7005, så kan den også fungere som optager. Men med kun 1 tuner, så kan du ikke se noget andet samtidigt.

Det nemmeste er at sætte ting til at optage via TV guiden på skærmen, men det er også muligt at oprette manuelle timer optagelser, ligesom du manuelt kan starte optagelser naturligvis.

Samsung KS7005 rec bufferSamsung skal også roses for at inkludere mulighed for at justere margin i optagelser. Man kan tilføje minutter som standard både før og efter optagelse.

Samsung KS7005 Timeshift aktiveringOgså Timeshift tilbyder Samsung. Det er ikke som standard aktiveret, men det kan du vælge at gøre.

Udover at optage tv på USB lagringsenhed, så kan du naturligvis også afspille mediefiler direkte på skærmen.

Samsung KS7005 USB video hdrDer er også understøttelse af HDR indhold.

Der er en smart view app fra Samsung til Android og iOS, der muliggør nem visning af eksempelvis billeder og video fra din smartphone på dit tv, men vi kunne godt tænke også Samsung kigger lidt mod Panasonic i forhold til at tilbyde ekstra muligheder.

Konklusion – Samsung KS7005 Test

Vi kårede i 2015 Samsungs 7005 model til at være mest TV for pengene, og 2016 udgaven i form af KS7005 modellen her kandiderer bestemt til samme titel.

Samsung har forbedret deres Tizen Smart TV platform, som vi også efterlyste sidste år. Betjeningen er brugervenlig og velfungerende, og der er et godt udvalg af danske streaming apps på Samsung.

Billedkvaliteten er vi positive overfor. KS7005 virker ganske fornuftigt på sortniveau, prisklassen taget i betragtning. HDR kvaliteten er dog ikke så overbevisende, så er dit køb specielt HDR orienteret så skal du nok kigge på topmodellerne. Som omtalt i anmeldelsen, så kan der opstå lidt hakken i billedet ved specielle situationer, men det er forholdvis sjældent det sker.

Med priser under 10.000,- allerede for 55″ modellen her medio 2016, så får du meget tv for pengene.

84 / 100 DIGITALT.TV Score
Positivt
  • Brugervenligt Smart TV
  • Fin billedkvalitet til prisen
  • Negativt
  • HDR oplevelsen kunne være bedre
  • Ikke Twin Tuner
  • Billedkvalitet85
    Funktioner77
    Betjening90
    Sammenlign vores 2016 TV anmeldelser
    A Billedkvalitet
    B Funktioner
    C Betjening
    91 DIGITALT.TV Score
    97
    86
    90
    ABC
    84 DIGITALT.TV Score
    85
    77
    90
    ABC
    83.3 DIGITALT.TV Score
    86
    80
    84
    ABC
    73.3 DIGITALT.TV Score
    74
    70
    76
    ABC
    85.7 DIGITALT.TV Score
    92
    80
    85
    ABC
    83.7 DIGITALT.TV Score
    86
    80
    85
    ABC

    Specifikationer

    Specifikationer Samsung KS7005

    OVERBLIK
    Modelnavne

    Samsung UE49KS7005, UE55KS7005, UE60KS7005, UE65KS7005

    Skærmstørrelser 49, 55, 60, 65
    Det følger med

    Smart Remote, Brugervejledning, fødder

    TEKNIK
    Paneltype VA Edge
    Panelopløsnning 4K
    Panel Design Flad
    HDR typer HDR10
    Videodekodning HEVC
    VP9 4K YouTube
    HDMI 2.0 support Ja
    TILSLUTNINGER
    Twin tuner Nej
    HDMI ind 4
    Ethernet / Kablet Netværk Ja
    Wi-Fi trådlåst netværk Ja
    USB 3
    Kortlæser modul port antal 1
    SMART TV
    Smart TV Platform
    Smart TV Tjenester (apps)
  • Acorn TV
  • Apple TV+
  • Blockbuster
  • Britbox
  • C More
  • Dansk Filmskat
  • DAZN
  • Discovery+
  • Disney+
  • DR TV
  • HBO Max
  • iTunes Film
  • Min Bio
  • MUBI
  • Netflix
  • Pluto TV
  • Prime Video
  • SF Anytime
  • TV 2 Play
  • Viaplay
  • YouSee TV & Film
  • YouTube
  • YouTube Premium
  • I samme kategori

    Back to top button