Konkurrence på vej på det britiske betalings-tv marked

| torsdag 16. jun, 2011 15:43 | 0 Kommentarer

Det kan ligne en umulig opgave, når der snart kommer konkurrence på betalings-tv på det britiske satellit-tv marked. Det er et marked Sky ellers stort set har haft monopol på i mange år. Udfordreren REAL Digital har, efter lang tids tilløb, nu meldt ud a man vil starte betalings-tv fra 28 øst positionen til de britiske seere pr. 1 september i år.

Der er lavet aftale med boks leverandørerne Fortec Star og Digital Stream og der bliver tale om betalings-tv kodet i Conax med chip pairing teknologi. Sidstnævnte skulle ifølge REAL Digital også være årsagen til at det har taget så længe at komme i gang.

REAL Digital har gennem konkurrencemyndigheds afgørelse sikret sig retten til at kunne levere Sky Sports 1 og 2, på samme vilkår som de sælges til andre distributører såsom kabel-tv. Hvad prisen bliver for kanalerne, og hvilke kanaler der vil indgå udover gratis kanaler og Sky Sports kanalerne, foreligger der endnu ingen oplysninger om.

Kilde: advanced-television.com

Del på:

Tags:

Gemt under:: Parabol-TV