Parabol-TV

Få Canal Digital på Danmarks første fladskærme med indbygget satellitmodtager

For dem, der synes det er kompliceret med to fjernbetjeninger og digital modtagerboks, så er der nu hjælp at hente fra Canal Digital. For første gang bliver et tv med indbygget satellit-modtager lanceret i Danmark til officielt brug med Canal Digital. Bag tv’et står tv-producenten Samsung, som sikrer, at Canal Digitals kunder kan få alle HDTV-kanaler direkte ind i skærmen.

Stadig flere Canal Digital kunder har Canal Digitals Multi-room funktion, der gør, at man kan se tv i flere værelser uden af det koster ekstra. Med lanceringen af Samsungs nye, integrerede satellitmodtager bliver det fremover endnu nemmere for Canal Digitals kunder at finde gode løsninger til, hvor tv-skærmen skal placeres. Med Samsungs nye tv-modeller kan man nemlig modtage signaler direkte fra en satellit helt uden en separat digital boks. Med en satellit-tv-modtager indbygget i tv-skærmen er det muligt at navigere mellem Canal Digitals brede vifte af kanaler med kun én fjernbetjening.
”Vi vil have, at det skal være så enkelt som muligt at nyde vores brede udbud af tv-kanaler – ikke mindst Canal Digitals store udbud af HDTV. Med Samsungs nye tv har det aldrig været nemmere at få de bedste og skarpeste tv-kanaler lige ind i det værelse, man ønsker,” siger Catja Middelboe Andersen, kommunikationsdirektør hos Canal Digital.

For at kunne modtage det brede udbud af Canal Digitals kanaler direkte ind i en af Samsungs nye fjernsynsmodeller med indbygget satellitmodtager skal man sikre sig, at skærmen har et indbygget CA-modul og et programkort. Derefter skal man blot sikre sig, at parabolkablet er sat til fjernsynet.  Dermed kan man modtage perlerækken af kvalitetsprogrammer fra Canal Digital også i den skarpe HD-kvalitet. Totalt har Canal Digital med sine 14 HD-kanaler et af Danmarks største udvalg af HDTV – herunder Animal Planet, Eurosport HD og BBC HD. Canal Digital vil kunne tilbyde CA-modul produktet fra den 1. juni 2010.

”Det bliver langt mere fleksibelt at modtage tv via satellit med vores nye modeller med indbygget satellit-modtager. På den måde sikrer vi, at det bliver mere praktisk for vores kunder, og så slipper man også for at finde plads til boksen under tv’et,” siger Ulrik Hvid, salgschef for tv-apparater hos Samsung.

Samsung lancerer nu LED-, LCD- og Plasma-tv med indbygget satellitmodtager, blandt andet LED-tv i 8- og 7- serien samt nogle i 6-serien. Desuden lanceres 5-, 6-, og 7-serien i Plasma og LCD både med og uden satellitmodtager.

cd samsung
Samsung 3D-tv i 8-serien Foto: Samsung

Kilde: Canal Digital presse

I samme kategori

Back to top button