TV-Nyt

Zulu Awards 2020 satte seerrekord på Zulu

Seertilslutningen var historisk høj, da TV 2 ZULU og TV 2 PLAY sendte ‘ZULU Awards 2020’ søndag 16. februar. Showets officielle seertal er nu opgjort af Kantar til 469.000, og det er det højeste seertal nogensinde til et program på TV 2 ZULU.

ZULU Awards har år for år været leveringsdygtig i øjeblikke, vi alle taler med om og husker – og i år var ingen undtagelse. Blandt højdepunkterne var ‘Date mig nøgen’-vært Ibi Støving, som gik nøgen på scenen med et stærkt kropspositivistisk budskab til unge piger.

Netop de stærke og overraskende øjeblikke er en del af succeshistorien, mener showets TV 2-redaktør:

– Vi har år for år vist, at vi kan overraske og give danskerne de her vilde øjeblikke, som alle taler om. I år lovede vi seerne et legendarisk show, og det synes jeg i dén grad, at vi er lykkedes med. Ibis stærke statement var helt klart et af aftenens højdepunkter, men også den store hyldest til Alberte – en helt ”almindelig” fan og kulturbruger – er blandt mine favoritter, lyder det fra Asger Schønheyder, redaktør på ‘ZULU Awards’.

– Vi er så pissestolte over, at det igen er lykkedes os at holde årets bedste fest sammen med vores elskede brugere og fans. Hvert år er det vores målsætning at sætte lidt ild til det stærke brand, som ZULU er, og det er i dén grad lykkedes i år. At vi kan sætte nye rekorder i en tid, hvor alle har travlt med at proklamere tv-mediets snarlige død, er helt fantastisk og virkelig livsbekræftende for et af Danmarks sjoveste, mest festlige og mest vitale medie-brands, siger Sune Roland Jensen, indholdschef for TV 2 PLAY og TV 2 ZULU.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard