YouSee Nyt

YouSee samler sin kundeservice

yousee logo trimmedYouSee overtager til december cirka 800 medarbejdere fra virksomheden Sitel. Dermed samler YouSee al sin kundeservice i eget hus i et led for at styrke kundeoplevelsen.

Det sker, efter YouSee har indgået en aftale med Sitel om at overtage alle firmaets cirka 800 medarbejdere i Danmark, der servicerer YouSee. Dermed er hele værdikæden inden for YouSees kundeservice samlet.

De seneste år har en del af YouSees kundeservice været håndteret af den eksterne leverandør Sitel, men fra december vil al kundeservice blive håndteret af YouSee-medarbejdere.

– Vi har gang i flere initiativer for at nå vores strategiske ambition om at have den bedste kundeoplevelse. Som en del af dette, har vi besluttet at hjemtage vores kundevendte funktioner. I januar hjemtog vi TDC Erhvervs kundeservice fra Sitel, og nu gør vi det samme med YouSee, fortæller Pernille Erenbjerg, koncernchef i TDC Group.

– Vi har siden lanceringen af vores strategi sidste år arbejdet ihærdigt for at gøre det enklere og bedre at være kunde og medarbejder i YouSee. Det tror jeg, at vi bedst opnår ved at samle hele værdikæden i kundeservice i eget hus, fortæller koncerndirektør Jaap Postma fra YouSee.

De to brands TDC Privat og YouSee fusionerede sidste år under YouSee-navnet i forlængelse af den nye strategi, der har bedre kundetilfredshed som en hjørnesten.

Tre års godt samarbejde

Medarbejderne, der skifter til YouSee, har de seneste tre år varetaget teknisk support og spørgsmål relateret til regninger. Det er en opgave, som Sitel har varetaget for YouSee siden 2014. Dengang overtog Sitel omkring 800 ansatte fra YouSee og det daværende TDC Privat.

– Vi har været glade for de sidste tre års samarbejde med Sitel, men vi er i dag et andet sted på vores strategiske rejse hen mod at gøre tingene enklere og bedre. De sidste tre år har Sitel-samarbejdet frigjort ressourcer, så vi har kunnet organisere os anderledes og dermed nu igen er klar til at påtage os denne opgave, siger Jaap Postma.

Sitel-medarbejderne vil i forbindelse med skiftet indtræde på Dansk Metals overenskomst, som er gældende for YouSees nuværende ansatte i kundeservice.

– De senere års samarbejde særligt med Dansk Metal har betydet, at vi i dag på callcenter-området i langt højere grad har et overenskomstgrundlag, der er tilpasset markedet. Det har bidraget til at gøre hjemtagelsen af disse kundeservice-funktioner mulig, fortæller Jaap Postma.

Aftalen betyder, at alle 800 Sitel-medarbejdere i Danmark, der servicerer YouSee, overdrages til TDC A/S, YouSees moderselskab. De ansatte vil fortsat arbejde på de samme arbejdsadresser i Sønderborg, Aarhus og København.

Kilde Yousee presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard