YouSee

YouSee prisstigninger på de ældre faste tv-pakker fra 1. juni

YouSee droppede fra nytår Discovery’s tv-kanaler i deres tv-pakker. Til gengæld så holdt man prisen i ro. Discovery kanalerne er ikke kommet tilbage, men fra 1. juni 2020, så kan kunderne med de ældre tv-pakke løsninger fra YouSee som f.eks. fuldpakken opleve en prisstigning på helt op til 96,- / måned.

YouSee betoner at der ikke er tale om en generel prisstigning på deres listepriser, men en justering af en række ældre produkter, hvor prisen ikke er fulgt med den generelle prisudvikling.

Eva Birgitte Bisgaard, kommerciel direktør i YouSee udtaler:

Jeg kan godt forstå, at de kunder, der er berørt af denne prisstigning, ikke er glade for den.

Det drejer sig om en mindre andel af vores kunder med produkter, som vi ikke sælger i dag, hvor prisen ikke er fulgt med den generelle prisudvikling. Derfor får de desværre også en større prisstigning. De berørte kunder vil få en mail eller et brev i løbet af de kommende uger.

I forbindelse med prisjusteringen har vores kunder selvfølgelig også mulighed for at skifte til nogle af vores nyere produkter. De kan f.eks. skifte til Bland Selv, hvor de selv kan sammensætte en tv-pakke bestående af både tv-kanaler og streamingtjenester. Skifter vores kunder til nye produkter, vil mange af dem desuden få en række digitale fordele som C More, Bookmate eller YouSee Musik med i pakken via vores fordelsprogram, YouSee More.

Prisstigningen sker på tidspunkt, hvor f.eks. Fuld tv-pakken ellers ikke helt ligner sig selv. Aktuelt er der ingen sport i pakkerne grundet Corona krisen.

YouSee tv- pakker prisstigninger fra 1. juni 2020

Tv-pakke Før Efter 1. juni Stigning
Fuldpakke 481 kr/md. 577 kr/md. +96 kr/md.
Fuldpakke 513 kr/md. 589 kr/md. +76 kr/md.
Mellempakke med tv-boks 378 kr/md. 453 kr/md. +75 kr/md.
Mellempakke med tv-boks 413 kr/md. 489 kr/md. +76 kr/md.
Mellempakke 348 kr/md. 417 kr/md. +69 kr/md.
Grundpakke med tv-boks 217 kr/md. 260 kr/md. +43 kr/md.
YouSee Tv Viasat Stor & mobil 899 kr/md. 939 kr/md. +40 kr/md.
YouSee Tv Basis med Bredbånd 629 kr/md. 689 kr/md. +60 kr/md.
Grundpakke med tv-boks 232 kr/md. 278 kr/md. +46 kr/md.

Tabelkilde: Flatpanels.dk

Den store tv-pakke – YouSee kontra de andre

YouSee ikke har Discovery kanalerne i fuldpakken, så man kunne mene den burde være noget billigere end konkurrenternes med Discovery kanaler. Hvordan forholder det sig i praksis?

TV-Udbyder Pris/måned Forskel/måned
YouSee 577
Stofa 629 + 52,-
Boxer 599 + 22,-
WAOO 649 + 72,-
Kilde: Via YouSee Facebook og Flatpanels.dk

I samme kategori

Back to top button