YouSee

YouSee lancerer TV med Bland Selv i dag

yousee bland selv tvYouSee, der er Danmarks største kabel-TV-selskab med 1,2 millioner TV-kunder, indfører fra i dag den løsning de kalder TV med bland selv, hvor alle der enten har mellem- eller fuldpakken frit kan vælge, hvad de vil have på skærmen ud over de kanaler, som ligger fast i grundpakken.

Grundpakke kanalerne skal man altså tage, har man Mellempakken på 36 kanaler kan man blande de 10 kanaler. De 26 er nemlig her Grundpakke kanaler.  Fuldpakken er på 60 kanaler, heraf de 26 fra grundpakken, så her kan blande de 34 kanaler . Der er over 100 kanaler at vælge imellem.

”Valgfrihed er en rejse, som allerede er godt i gang. For et år siden lancerede vi f.eks. tilvalg af ekstrakanaler, som er et rigtig fint koncept. Det bliver dog hurtigt en dyr løsning, da man betaler stykpris. Derfor går vi nu skridtet videre og gør det muligt for vores kunder selv at vælge, hvilke kanaler der skal være i tv-pakken – uden at det koster ekstra. Vi kombinerer simpelthen pakkestrukturens mængderabat med frit valg og får dermed det bedste fra begge verdener. Resultatet er et unikt tilbud til kunderne, hvor det i hvert fald ikke er prisen, der bliver afgørende for, om man vil blande selv eller ej,” siger Mathias Berg.

Men når man giver frihed til at vælge, giver man også muligheden for at vælge fra.

”Det er klart, at tv-stationerne selvfølgelig har haft deres forbehold undervejs i processen. Men alle er alligevel endt op med en forståelse for, at der er behov for at tænke nyt, hvis vi skal have kunderne med os i fremtiden. Så det er en kæmpe landevinding, at dét, vi går live med i dag, inkluderer alle kanaler; her er ingen forbehold, blot valgfrihed på alle hylder,” siger Mathias Berg.

yousee bland selv grab

Bland selv stiller visse krav

For at kunne blande selv er det nødvendigt med en tv boks eller kortlæser modul på hvert af de tv du ønsker at se YouSee tv på. Boksen koster lige nu 99 kroner om måneden, mens Yousee kortet koster 100 kroner som engangsudgift, hvis du selv vil kunne vælge.

Det er altså mere besværligt end hvis man vælger  mellem- og fuldpakkerne, som de bliver leveret fra YouSee, her kan du se alle kanalerne uden boks eller kort, fordi alle skal have det samme. 200.000 kunder har i dag en YouSee-boks eller andet udstyr, fordi de tilkøber kanaler eller har abonnement på YouSees filmudlejningstjeneste, YouBio. De kan gå i gang med det samme. Det er muligt at skifte kanaler hver måned via yousee.dk.

Af YouSee’s 1,2 millioner TV-kunder har de 300.000 valgt grundpakken, 200.000 mellempakken, 600.000 fuldpakken og omkring 100.000 derudover – f.eks. hoteller m.m. – særlige pakker.

  • Tv med Bland Selv betyder, at du frit kan udskifte op til 10 kanaler i Mellempakken og 34 kanaler i Fuldpakken. Der er flere end 100 kanaler i alt at vælge imellem.
  • Tv med Bland Selv er krypteret og du skal derfor have et programkort og en kortlæser pr. tv-apparat.
  • Kanalerne i den obligatoriske Grundpakke kan ikke udskiftes. De er fortsat ukrypterede og kan ses på alle fjernsyn uden kort.
  • Du kan skifte kanaler hver måned via yousee.dk.

Kilde: Berlingske / YouSee

I samme kategori

Back to top button