YouSee lancerer fordelsprogram YouSee More
YouSee introducerer i dag et fleksibelt fordelsprogram til nuværende kunder med en kombination af bredbånd, tv og/eller mobil.
YouSees nye fordelsprogram, YouSee More, betyder, at kunder med to produkter, tv, bredbånd og/eller mobil, kan vælge tre fordele, mens kunder med både tv, bredbånd og mobil kan vælge fem fleksible fordele.
”I YouSee fokuserer vi på at give vores kunder de bedste produkter. Vi har Danmarks bedste mobilnetværk, vi ruller gigabredbånd ud til hele landet, og vi integrerer tv og streamingtjenester i fleksible tv-pakker. Ved siden af vores gode produkter introducerer vi nu YouSee More, der er et fleksibelt fordelsprogram, hvor kunder kan til- og fravælge deres foretrukne fordele på månedlig basis,” fortæller Jaap Postma. koncerndirektør i YouSee og fortsætter:
”Vi introducerer YouSee More for at påskønne de kunder, der har valgt YouSee som leverandør på både mobil, bredbånd og/eller tv. Intentionen er at værdsætte vores eksisterende kunder og forhåbentlig forbedre deres daglige digitale liv med sjove og brugbare services, uden at det koster ekstra.”
Jaap Postma understreger samtidig, at YouSee i dag tager første skridt. Udrulningen af et så stort program til så mange mennesker er ikke noget, der kan klares fra den ene dag til den anden. Der kan derfor gå op til et halvt år, før alle kunder får mulighed for at komme med om bord.
”Mange af vores kunder har allerede flere produkter samlet hos os, og jeg synes, vi skal gøre noget ekstra for dem. Over de næste måneder vil vi derfor kontakte alle kunder, som har mulighed for at blive en del af YouSee More med en invitation til programmet.”
Fokus på den bedste løsning for husstanden
YouSee vil levere attraktive og relevante produkter til alle danskere. Derfor er det afgørende, at kunder med YouSee More selv kan vælge deres fordele.
”For husstande med små børn vil det måske være oplagt at vælge Nick Jr. som en fordel, mens husstande med dataglade teenagere i højere grad har brug for ekstra data til mobilpakkerne eller YouSee Musik. Ligesom mor og far kan vælge, om de helst vil have premierefilm eller en sikkerhedspakke – alt efter hvad der er vigtigst for netop dem,” siger Jaap Postma og fortsætter:
“YouSee har med succes leveret bredbånd, mobil og tv af høj kvalitet til alle i Danmark. Med YouSee More er der også noget ekstra til de af vores kunder, der samler mere end et produkt hos os. I dag starter vi op på YouSee More og det er en essentiel del af vores strategi at investere i at levere og hele tiden forbedre både kundeoplevelsen og vores produkter.”
Der er dog en række betingelser. Man kan ikke deltage i programmet såfremt:
- man kun har grundpakken.
- man ikke har direkte regningsforhold med Yousee.
- man får rabat gennem en foreningsaftale.
- man har mobilt bredbånd eller fastnettelefon.
- man ikke har et bredbåndsabonnement fra YouSee’s nye porteføjle
Fakta om YouSee More
Det nye fordelsunivers indeholder følgende ni fordele til en start. Man kan altid skifte en fordel ud efter 30 dage:
- C More
- YouSee Premiere
- Pling Lite
- YouSee Musik
- Bookmate
- Nick Jr. Play
- Sikkerhedspakke
- Dobbelt op på mobildata
- BT
Det kommende halve år vil YouSee tage kontakt til alle kunder, der har den kombination af produkter, der giver dem mulighed for at blive YouSee More-kunde. Det er altså ikke nødvendigt selv at kontakte YouSee. Hvis man er nysgerrig og ikke kan vente, kan man læse mere om YouSee More på more.yousee.dk.
Kilde: Yousee presse