YouSee Nyt

YouSee klar med 500 Mbit-bredbånd til de første kunder

yousee 500 mbitYouSee skruer igen op for internethastigheden. Denne gang ved en netværksopgradering, der giver kunder adgang til internethastigheder på 500 Mbit.

I første omgang får godt 100.000 husstande fordelt over hele landet adgang til 500 Mbit-bredbånd – antallet øges gradvist over året. Sideløbende påbegyndes udrulning af 1 Gigabit, som forventes færdig ved udgangen af 2017, hvorefter alle kunder kan tilbydes giga-bredbånd.

”Det er allerede anden gang i år, YouSee runder en milepæl i bredbåndsudviklingen i Danmark. For to uger siden meldte vi os klar med 300 Mbit til samtlige danske husstande med adgang til det såkaldte coax-net. Nu skruer vi op til 500 Mbit,” fortæller YouSee-direktør René Brøchner.

Dermed understreger YouSee sin position som Danmarks førende udbyder af superbredbånd – det vil sige internethastigheder på mindst 100 Mbit.

Coax hurtigere end fiber

Normalt stiger dataforbruget i Danmark med ca. 40 pct. om året. Men i takt med at stadig flere danskere tager streaming til sig stiger forbruget yderligere. Det mærker man især hos YouSee, hvor kunderne gør flittigt brug af arkiv og start forfra og ser film og serier via C More. Alene i andet halvår af 2015 har YouSee således oplevet en stigning i dataforbruget på hele 50 pct.

”Som markedsleder inden for de ekstremt hurtige internetforbindelser, skal YouSee selvfølgelig være klar til at tilbyde højere hastigheder, inden kunderne efterspørger dem. Allerede nu oplever vi en øget interesse for superbredbånd og solgte 100 Mbit eller derover til over halvdelen af vores nye bredbåndskunder i sidste kvartal af 2015,”siger René Brøchner.

De seneste mange opgraderinger fra YouSee har allerede ændret det danske bredbåndsmarked. Ifølge Energistyrelsens seneste telestatistik, har coax-teknologien nu overhalet fiber og indtaget førstepladsen som Danmarks hurtigste bredbåndsforbindelse. Således havde danske fiberkunder ved den seneste statistik en forbindelse på i gennemsnit 61 Mbit, mens coax-kunder i gennemsnit havde 69 Mbit. For YouSee-kunder er den hastighed siden steget til 89 Mbit.

Opgradering fortsætter
YouSee lancerede bredbånd via coax-nettet i efteråret 2000 med et tilbud om en 70 kbit (0,07 Mbit) forbindelse. Siden er hastigheden gradvist sat op i forbindelse med udbygning af ny hardware og nye tekniske standarder. Tidligere på året var YouSee klar med 300 Mbit til samtlige husstande med adgang til coax-nettet, nu åbnes der for 500 Mbit til de første 100.000 husstande, og senere på året vil YouSee så småt begynde at tilbyde hele 1 Gigabit bredbånd til de første danske husstande.

Med et så stort løft for så mange og på så kort tid, er der tale om det absolut største enkeltbidrag til Folketingets målsætning om, at alle danskere i 2020 skal have adgang til 100 Mbit bredbånd.

”Vi er ikke bare i mål med Folketingets 2020-målsætning til samtlige 1,3 mio. husstande med adgang til YouSee-nettet. Vi er i mål med det tre-dobbelte, og endda fire år før tid,” fortæller René Brøchner.

Men også samfundsøkonomisk er der perspektiver i, at 1,3 mio. husstande nu kan få 500 Mbit bredbånd.

”Det er over halvdelen af alle danske husstande, der nu kan få superbredbånd, uden der skal graves kabler ind til hver eneste husstand. Resultatet er det samme, men besparelsen på gravearbejdet er mange milliarder kroner. Samfundsmæssigt er det en utrolig billig investering,” siger René Brøchner.

YouSee er Danmarks største underholdningsunivers med masser af tv-kanaler, film, serier og musik. Underholdning som du kan se og høre overalt i Danmark på dit tv, din mobil, tablet og pc. YouSee leverer underholdning til næsten halvdelen af alle danske husstande og er landets største udbyder af højhastighedsbredbånd. Alle som bor i YouSees dækningsområde kan få tv og bredbånd, mens kunder i hele landet kan få mobiltelefoni og mobilt bredbånd via Danmarks bedste mobilnetværk. YouSee er en del af TDC-koncernen.

Kilde: YouSee

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard