Net-TV

YouBio er startet – gratis indtil 1. februar

YouBio uden bindingYouBio streamingtjenesten er netop lanceret her onsdag den 5. december kl, 10:00.

YouBio byder på en all you can stream del med adgang til serier og film for 99,- pr. måned samt mulighed for at leje nyere film til pris på 39,-.

Indholdsmæssigt samarbejder YouBio med C More, så der bliver altså adgang til deres film og serie indhold, sidstnævnte med en række HBO serier.

Du får kun adgang til det C More har til enhver tid har rettighederne til, så du kan opleve at ældre sæsoner af HBO serier f.eks. ikke er tilgængelige. Det er det minus C More har i forhold til streamingtjenesten HBO Nordic, der må forventes at have hele HBO bagkataloget. Men HBO Nordic synes stadig ikke lige om hjørnet.

Du kan finde YouBio på www.youbio.dk

Det kan dog formentlig godt betale sig med lidt tålmodighed, for flere tilmeldte, herunder jeg selv, er trods gennemført tilmelding tilsyneladende ikke aktiveret endnu.

YouBio oplyser at de i øjeblikket har kø på serverne, hvilket er grunden til manglende mails og aktivering. 

Op til 1080p / 8 Mbit/s

YouBio lover streaming i op til Full HD (1080p), dog er det er ikke alt indhold, som bliver tilgængeligt i den høje kvalitet. Kvaliteten afhænger også af din Internet hastighed. Jo hurtigere internet du har, desto bedre billedkvaliteten får du, Maksgrænsen er på cirka 8 Mbit/s. Tilsyneladende er det  dog kun YouBio boks ejere der får indhold til den højeste kvalitet.

Gratis til 1. februar herefter 99,-

YouBio tilbydes gratis i en prøveperiode helt frem til 1. februar 2013. Du skal dog indtaste kreditkort oplysninger ved oprettelse. Abonnement på YouBio koster derefter 99 kr. pr. måned uden bindingsperiode.

På udvalgte enheder

YouBio kan fra lanceringen ses på PC/Mac via internetbrowseren. Du kan skulle installere et plugin før det virker.

Har du iPhone, iPod og iPad er der en App. Det er værd at notere sig at der ikke er AirPlay mulighed på YouBio app’en.  Det på grund af DRM rettigheder, YouBio håber på det bliver muligt på sigt.

YouBio boks

YouBio boks

YouBio kan også ses på en dedikeret YouBio-boks . YouBio Boks koster 495 kr. og kan bestilles på nettet og i TDC Butik.

YouBio på Smart TV

YouBio skulle følge på 2012 Smart TV fra LG og Samsung i januar.

YouBio

I samme kategori

Back to top button