Parabol-TV

Xtrend ET9500 er på trapperne

Der er en ny Linux twin tuner boks på trapperne fra producenten Xtrend. Den nye model ET-9500 er udrustet med 2 valgfri plug and play tuner muligheder og er interessant specielt fordi Xtrend på det seneste har vist særdeles stor aktiv udvikling på plugin siden med HBB TV og Web browser, Android streaming og remote app for bare at nævne nogle muligheder.

ET-9500 er den første Xtrend boks med valgfri plug and play tuner mulighed og lægger sig dermed i slipstrømmen på lignende produkter på det seneste fra f.eks. Dreambox og VU+. Selve hardwaren i boksen er der dog ikke sket det store med, der er stadig tale om den samme Broadcom chip Broadcom 7411, der desværre ikke tilbyder f.eks. fuld HD picture in picture.

Xtrend ET 9500

Boksen fås interessant nok i 2 forskellige designs og med en ny fjernbetjening, hvis design dog allerede kendes fra flere danske tv-bokse. Fronten byder på et 12 tegns VFD display, og der er naturligvis 2 indbyggede kortlæsere samt 2 ci porte.

Der foreligger ikke endnu nogen specifik dato for lanceringen, men mon ikke det er indenfor en måned eller to. DIGITALT.TV vil forsøge af skaffe et testeksemplar, ikke mindst for at få lejlighed til at prøve de mange plugins.

I samme kategori

Back to top button