X Factor er blevet mere bæredygtig
Underholdnings-giganten X Factor er blevet Green Film certificeret med en score på imponerende 41 ud af 50 mulige point. Det er den næst bedste score for en dansk tv-produktion siden certificeringen blev etableret.
Produktionsselskabet Blu har gjort flere ændringer i forbindelse med forårets sæson af X Factor for at gøre produktionen så bæredygtig som muligt. En øget fokus på genbrug, mere vegetarisk mad og gode vaner har givet pote, og nu er produktionen Grøn Certificeret af Green Film med et imponerende resultat.
CO2 udledningen sammenlignet med en konventionel produktion er reduceret med 32% til 64 tons CO2. Det svarer til 15 flyveture tur-retur Paris eller cirka 3 danskeres samlede årlige udledning. Det skyldes blandt andet genbrug af scene, rekvisitter og kostumer. Vært Sofie Lindes outfits denne sæson var lejet eller genbrugstøj. Transport står for en stor del af CO2-udledningen, og samkørsel og brug af offentlig transport har været et fokusområde for produktionen.
Katrine Herforth, direktør for Blu, udtaler:
“Vi ønsker at være gode, inspirerende forbilleder inden for bæredygtig produktion, og har gjort flere tiltag på alle vores programmer. Vi er umådeligt stolte af at X Factor som den første af vores produktioner er blevet grøn-certificeret.” 2022/2023 sæsonen af X Factor blev afsluttet med finale på TV 2 31. marts. Blu er allerede i gang med casting til næste sæson af underholdningsprogrammet som bliver den 17 i rækken.
Det er løbende indsamlet data fra produktionen via Green Producers Tool, som er lavet af Green Producers Club, og Albert.
Blu er ejet af Fremantle som har en ambition om at være globale ledere inden bærekraftig produktion, med et mål om at være CO2 neutral inden 2030. Det vil indebære en reduktion af vores CO2 aftryk på 50% sammenlignet med 2018.
- 90% af alt lys har været LED lys
- 32% reduktion i CO2 udledning (fra 95 til 64 ton CO2)
- Genbrug af scene, rekvisitter og kostumer
- Transport reduceret betragteligt
- Omfattende affaldssortering
- Postevand, vegetarisk og klimavenlig mad, bionedbrydeligt service og bestik