TV-Sport NytHBO Max Nyt

Warner Bros. Discovery sikrer sig rettigheder til Legends Team Cup Tennis

Warner Bros. Discovery melder, at de har sikret sig de eksklusive europæiske rettigheder til Legends Team Cup, en ny og spændende holdturnering i tennis, der bringer nogle af sportens største navne tilbage på banen. Turneringen får premiere den 14. august 2025 og vil blive vist live på streamingtjenesterne HBO Max med højdepunktsprogrammer tilgængelige på Eurosport.

Kampen om Björn Borg-trofæet

Turneringen består af syv events, som afvikles hen over året på forskellige lokationer i Europa, Asien og Amerika. Hver turnering strækker sig over tre dage, hvor tre hold – ledet af tennisprofilerne Carlos Moya, James Blake og Mark Philippoussis – kæmper i en række intense kampe: to singles og en double pr. dag. Målet er at vinde det prestigefyldte Björn Borg Trophy og en del af den samlede præmiesum på 12 millioner dollars.

Blandt spillerne finder man velkendte navne som Grand Slam-vinderen Dominic Thiem, Sam Querrey, Jo-Wilfried Tsonga, Feliciano Lopez og Diego Schwartzman. Turneringen fungerer også som platform for nyligt pensionerede spillere som Richard Gasquet, der netop har spillet sin sidste kamp på ATP-touren under Roland-Garros 2025.

Et nyt kapitel for tennislegender

Scott Young, EVP hos WBD Sports Europe, udtaler:
“Vi er begejstrede for at kunne bringe Legends Team Cup til millioner af seere i Europa. Turneringen samler nogle af tennissportens mest ikoniske navne og lover uforglemmelige øjeblikke i spektakulære omgivelser verden over. Det hurtige og unikke format gør det til en seværdig oplevelse for fans.”

Marten Hedlund, præsident for Legends Team Cup, tilføjer:
“Dette partnerskab med Warner Bros. Discovery markerer en vigtig milepæl. Vi ønsker at give tidligere ATP-spillere mulighed for at fortsætte deres karriere og blive ved med at inspirere fans verden over. Legends Team Cup er en ny æra for tennis.”

Med sin kombination af nostalgi, elitekonkurrence og global tilgængelighed bliver Legends Team Cup en af 2025’s mest ventede sportsevents – og en fejring af tennissportens vedvarende appel.

Tuneringens hjemmeside er https://legendsteamcup.com/

50 % rabat på Allente TV & Sport tv-pakken i 3 måneder – spar op til 1.168 kr.
Reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard