Waoo Nyt

Waoo samler streamingtjenester i pakker med rabat

Som TV-kunde kan man spare penge på at abonnere på pakker med flere TV-kanaler frem for at købe de samme kanaler enkeltvis. Nu breder denne model sig til streamingmarkedet, hvor fiberselskabet Waoo som første distributør vil tilbyde rabat til kunder, der vælger at abonnere på streamingtjenester i pakker.

Waoos første pakke lanceres i dag og indeholder de to mest populære danske streamingtjenester, TV 2 PLAY Basispakken (uden reklamer) og Viaplay Film & Serier. Købt hver for sig koster de to tjenester i alt 178 kr. pr. måned, mens de samlet i Waoos nye pakke kun koster 149 kr. pr. måned.

”Mange husstande vælger i disse år at supplere deres TV-pakke med abonnement på en eller flere streamingtjenester. Vi ved også, at de fleste har et stort ønske om at samle det hele i én regning og gerne med rabat, og det er det, vi imødekommer,” siger adm. direktør Jørgen Stensgaard, Waoo A/S.

De nye streamingpakker bliver introduceret i en ny produktkategori kaldet Waoo Streaming. Det er planen, at den første pakke med de to danske tjenester hurtigt skal suppleres med andre både danske og udenlandske tjenester i pakker med forskelligt antal tjenester og indhold.

”Vores mål er at tilbyde et bredt og fleksibelt udbud af TV og streaming, hvor det er nemt for kunderne at sammensætte det indhold, de ønsker. Og når TV- og streamingmarkedet begynder at smelte sammen teknisk og indholdsmæssigt, så er det naturligt, at abonnementsmodellerne også begynder at ligne hinanden f.eks. i form af pakker,” siger Jørgen Stensgaard.

En undersøgelse fra Kulturstyrelsen har vist, at 60 pct. af husstande med streamingabonnement, har valgt at købe to eller flere tjenester. En stor del af dem vil foretrække at samle tjenesterne i et abonnement hos samme udbyder og gerne med rabat.

Fakta om streamingpakker

  • Waoo Streaming er en selvstændig produktkategori og forudsætter abonnement på fiberbredbånd hos Waoo. Der er ikke krav om samtidig abonnement på Waoo TV.
  • Adgang til de enkelte tjenester sker gennem tjenestens egne app på nettet. Waoo TV-kunder vil også kunne benytte TV-boks for udvalgte tjenester.

 

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard