VM-håndbold 2013 på DR og TV 2
December måned har masser af traditioner, hvoraf en af de faste af slagsen er en håndboldslutrunde for landsholdskvinderne. Og 2013 er ingen undtagelse. Få en tv-guide til de danske håndboldkvinders kampe her.
Danmark deltager i VM-turneringen i Serbien, hvor DR1 sender flere af Danmarks kampe. Sammen med TV 2 sørger DR1 for, at seerne kan følge alle Danmarks kampe ved det, der kan blive et særdeles spændende VM.
DR1 har oprettet et studie i Serbien, hvorfra der bliver sendt fra den 7. december. Ulla Essendrop bliver som vært flankeret af de to eksperter Søren Herskind og EM- og OL-guldvinderen Rikke Hørlykke. Med Rikke Hørlykkes indgående kendskab til holdet og spillerne sørger hun for, at seerne kommer endnu tættere på kvindelandsholdet, og de tanker som spillere og træner Jan Pytlick gør sig.
“Med den stærke treenighed i Ulla Essendrop, Søren Herskind og Rikke Hørlykke er seerne sikret både engagement, smittende begejstring og masser af håndboldfaglighed, når de følger VM i håndbold på DR1,” siger redaktør Jan Harkamp fra DR Sporten.
TV 2 stiller med det faste makkepar Thomas Kristensen og Bent Nyegaard som kommentatorer
Dansk finale på DR1
På papiret har Danmark fået en god lodtrækning, og er havnet i en overkommelig gruppe med Kina, Japan, Algeriet, værtsnationen Serbien og Brasilien, der har danske Morten Soubak som landstræner. Dermed er 1/8-finale og kvartfinale inden for rækkevidde. Og kommer de danske piger dertil, kan alt ske.
DR1 viser tre af Danmarks fem indledende puljekampe mod Japan, Algeriet og Brasilien. Danmarks eventuelle kvartfinale kan også ses på kanalen, ligesom bronzekampen og finalen også bliver et DR-anliggende.
Danmark VM håndbold kampe gruppespil TV-Guide
13. december 20:15 DR1 VM-håndbold: Danmark-Brasilien