TV-Sport

Vinter OL 2022 TV og Streaming

Selv om der er Corona, så skulle Vinter OL 2022 i Beijing blive afholdt som planlagt i perioden 2. – 20 februar. De olympiske vinter lege i Beijing skydes officielt i gang med åbningsceremoni den 4. februar, men der er altså discipliner, der tyvstarter allerede to dage før.

DIGITALT.TV har kigget på Vinter OL 2022 TV og Streaming mulighederne, og du får en komplet guide i denne artikel.

[lwptoc title=”Overskrifter i denne artikel” toggle=”0″ hideItems=”0″ smoothScrollOffset=”100″ width=”auto” float=”center”]

Vinter OL 2022 TV – Hvornår på dagen?

Tidsforskellen er 7 timer mellem Beijing og Danmark, så nat, formiddag og eftermiddag dansk tid, er der, hvor der er live sport.

Åbningsceremonien finder sted 4. februar fra kl. 12:55 og vises direkte på TV 2 samt forskudt fra 15:45 på DR1.

Vinter OL 2022 TV rettigheder

Vinter OL 2022 TV kanaler

Det var oprindeligt Discovery Networks, der købte rettighederne til hele Vinter OL 2022. Men i Danmark valgte man at sælge tv-rettighederne videre til DR og TV 2. Det er således på DR1, DR2, TV 2, TV 2 Sport og TV 2 Sport X, at du kan se Vinter OL.

Der ser ikke ud til at være en helt så skarp disciplin opdeling, ligesom det var tilfældet under Sommer OL. Så DR og TV 2 skiftes altså f.eks. til at vise Ishockey og curling.

Herudover vil det være TV 2-kanalerne, som – foruden åbningsceremonien – live-transmitterer skiskydning, snowboard, skihop, short track, bobslæde, kælk og curling (mixed).

DR vil have live-rettigheder til blandt andet langrend, alpint og speedskating samt afslutningsceremonien.

En række af TV 2s værter er engageret i OL-dækningen. Camilla Martin og Thomas Bilde vil samle op på dagen, give baggrund og perspektiv i OL-studiet om eftermiddagen (’Afterski’) og om aftenen (’Danmark til OL’).

Christina Schmidth, Rasmus Staghøj og Søren Reedtz vil fra Sportsnyhederne opdatere med seneste nyt fra OL hele morgen og formiddagen.

Vinter OL 2022 Streaming rettigheder

DR og TV 2 kan også streame Vinter OL på deres streamingplatforme DRTV og TV 2 Play.

Vinter OL 2022 Streaming Beijing DiscoveryDiscovery Networks har desuden selv ret til at streame alt fra Vinter OL på deres discovery+ tjeneste. Her kan du altså finde alt fra Vinter OL samlet et sted. Discovery+ med Sport koster 129,- for én måned, og så kan du streame alt Vinter OL og sagtens opsige, hvis du ikke ønsker at tage en måned mere.

Komiker Mahamad Habane får sin værtsdebut og skal sammen med Mette Cornelius guide discovery+-seerne gennem 16 intense dage fyldt med det bedste vintersport i verden. Seerne kommer helt tæt på det historisk høje antal danske atleter, der skal i kamp for Dannebrog.

Med på Discoverys OL-hold er også tidligere OL-deltager i skicross Sophie Fjellvang-Sølling og tidligere OL-skipper i curling Lene Nielsen, der begge skal kommentere deres respektive sportsgrene. Zak Egholm skal kommentere ishockey, og det bliver helt særligt, da det danske ishockey-ikon, Frans Nielsen, netop har annonceret, at han stopper karrieren efter denne sæson.

Discovery Sport er desuden på plads i Beijing med et stort internationalt hold, der hver eneste dag leverer friske interview og analyser, hvor man kommer helt tæt på dagens hovedpersoner – det kan være danske såvel som internationale stjerner, som kommer i søgelyset.

Stort Dansk Vinter OL

Vinter OL 2022 danske atleter

Når ishockeyturneringen til Vinter-OL 2022 i Beijing går i gang er det med både det danske kvinde- og herrelandshold på isen. Det er første gang begge landshold kvalificerer sig til Vinter-OL.

Desuden er Curling jo som altid en disciplin med dansk interesse og så deltager Viktor Hald Thorup for Danmark i Speedskating. Her er også Stefan Due Schmidt udtaget. Viktor Hald Thorup stiller op i 5000 m individuelt, mens de begge er med i ‘mass start’, hvor de tre første over stregen får guld, sølv og bronze, men der kan også optjenes point undervejs i løbet.

Den danske alpine skiløber er Casper Dyrbye er også udtaget til vinterlegene i Beijing, hvor han deltager i slalom. Ved OL i Sydkorea for fire år siden stillede Casper Dyrbye både op i storslalom og slalom.

Ukaleq Slettemark repræsenterer Danmark (Grønland) i Skiskydning. 15 km individuelt, 7,5 km sprint og måske 10 km jagtstart. Ukaleqs far (Øystein Slettemark) deltog selv i OL tilbage i 2010 også i skiskydning.

Der er også lidt dansk islæt i isdans konkurrencen, hvor danske Nikolaj Sørensen har kvalificeret sig til OL sammen med sin canadiske partner Laurence Fournier Beaudry, men de stiller altså op for Canada.

🇩🇰 Dansk OL kalender Ishockey Kvinder

  • 04/2 kl. 05:10 Ishockey: Danmark – Kina (K)
  • 05/2 kl. 09:40 Ishockey: Danmark – Japan (K)
  • 07/2 kl. 09:40 Ishockey: Danmark – Tjekkiet (K)
  • 08/2 kl. 14:10 Ishockey: Danmark – Sverige (K)

🇩🇰 Dansk OL Kalender Ishockey Mænd

  • 09/2 kl. 14:10 Ishockey: Danmark – Tjekkiet (M)
  • 11/2 kl. 05:10 Ishockey: Danmark – ROC (M)
  • 12/2 kl. 14:10 Ishockey: Danmark – Schweiz (M)

🇩🇰 Dansk OL kalender Curling Kvinder

  • 10/2 kl. 02:05 Curling: Danmark – Kina (K)
  • 10/2 kl. 13:05 Curling: Danmark – USA (K)
  • 12/2 kl. 02:05 Curling: Danmark – Japan (K)
  • 12/2 kl. 13:05 Curling: Danmark – Schweiz (K)
  • 13/2 kl. 07:05 Curling: Danmark – Storbritannien (K)
  • 14/2 kl. 13:05 Curling: Danmark – ROC (K)
  • 15/2 kl. 07:05 Curling: Danmark – Sverige (K)
  • 16/2 kl. 13:05 Curling: Danmark – Sydkorea (K)
  • 17/2 kl. 07:05 Curling: Danmark – Canada (K)

🇩🇰 Dansk OL kalender Curling Mænd

  • 09/2 kl. 13:05 Curling: Danmark – Canada (M)
  • 11/2 kl. 02:05 Curling: Danmark – Kina (M)
  • 11/2 kl. 13:05 Curling: Danmark – ROC (M)
  • 12/2 kl. 07:05 Curling: Danmark – Schweiz (M)
  • 13/2 kl. 13:05 Curling: Danmark – Storbritannien (M)
  • 14/2 kl. 07:05 Curling: Danmark – Norge (M)
  • 15/2 kl. 02:05 Curling: Danmark – Sverige (M)
  • 16/2 kl. 07:05 Curling: Danmark – Italien (M)
  • 17/2 kl. 02:05 Curling: Danmark – USA (M)

🇩🇰 Dansk OL kalender Speedskating

  • 06/2 kl. 09:30 Speedskating – mænd 5000 m Viktor Hald Thorup
  • 19/2 kl. 08:00 Speedskating: Semifinale
  • 19/2 kl. 09:30 Speedskating: Finale (dansk deltagelse mulig)

🇩🇰 Dansk OL kalender Slalom

  • 16/2 kl. 03:15 Slalom (M)

🇩🇰 Dansk OL kalender Skiskydning

  • 07/2 kl. 10:00 Skiskydning 15 km (K)
  • 11/2 kl. 10:00 Skiskydning 7,5 km Sprint (K)

Vinter OL – udvalgte datoer

  • Åbningsceremoni: 4. februar
  • Alpin ski: 6.-19. februar
  • Bobslæde: 13.20. februar
  • Skiskydning: 5.-19. februar
  • Cross-country ski: 5.-20. februar
  • Curling: 2.-20. februar
  • Ski, freestyle: 3. -19. februar
  • Kunstskøjteløb: 4.-20. februar
  • Ishockey: 3.-20. februar
  • Luge: 5.-10. februar
  • Nordisk kombineret: 9.-17. februar
  • Snowboard: 5.-15. februar
  • Skihop: 5.-14. februar
  • Skeleton: 10.-12. februar
  • Speed skating: 5.-19. februar

Vinter OL 2022 TV Guide

Opdateres løbende, men med forbehold for ændringer. Både live og forskudt er medtaget.

Vinter OL 2022 Kalender

Med forbehold for ændringer naturligvis.

Ultra HD fra Vinter OL?

Desværre bliver der ikke adgang til Ultra HD dækning i Danmark. Eurosport 4K kanalen som kørte under Sommer OL til Allente kunder vender sådan set tilbage, men signalet bliver ikke åbnet for danske seere, da tv-rettighederne i Danmark som sagt er solgt til DR og TV 2.

Læs også

I samme kategori

Back to top button