Branche-Nyt

Vil du gerne betale med Google Pay, Apple Pay eller Pay Pal i netbutikkerne?

En ny undersøgelse foretaget at YouGov for PriceRunner viser, at mange danske e-handlere er åbne overfor muligheden for at supplere eller udskifte Dankort-betalinger med andre betalingsløsninger såsom Google Pay, Apple Pay eller Pay Pal. I alt svarer 45 procent af de adspurgte, at de vil udskifte eller supplere Dankort med alternative betalingsformer.

Samtidig svarer 55 procent dog ”nej” til spørgsmålet, og tilkendegiver dermed, at de vil holde fat ved Dankortet. Det er imidlertid interessant, at blot 1 procent af de adspurgte føler en særlig forpligtelse til at bevare Dankortet som danskernes primære betalingsmiddel. Det tyder på, at det ikke er en bevidst strategi fra de handlende at holde fast ved Dankortet, men at det i stedet handler om hvad kunderne efterspørger. Det mener forbrugeranalytiker for PriceRunner i Danmark, Katrine Barslev:

”Det har taget lidt længere tid for de udenlandske betalingsmodeller at trænge igennem på det danske marked. Men det ser ikke ud til, at det handler om at beskytte Dankortet. I stedet handler det om, at netbutikkerne følger kundernes ønsker – og der, hvor de i stigende grad efterspørger alternative betalingsformer, er butikkerne klar til at stille dem til rådighed,” siger Katrine Barslev.

Undersøgelsen er foretaget af YouGov for PriceRunner, som er Danmarks største prissammenligningstjeneste, hvor man finder priser på mere end 2,2 millioner produkter i 8.700 butikker i 30 lande, der alle leverer til Danmark.

Undersøgelsen var udformet, så respondenterne kunne svare ”ja” eller ”nej” til en række spørgsmål omkring Dankort og alternative betalingsformer. I alt 45 procent af de adspurgte svarede i undersøgelsen ”ja” til, at de vil supplere eller udskifte betaling med Dankort med alternative betalingsmetoder. 55 procent svarede ”nej”.

Blandt ja-sigerne var de vigtigste argumenter for at indføre fx Apple Pay, Google Pay eller Pay Pal, at de forventer, at det bliver efterspurgt i fremtiden eller at det betyder større fleksibilitet for deres kunder.
Nej-sigerne svarede i overvejende grad, at de ikke vil indføre alternative betalingsmetoder, fordi de ikke oplever at det er noget, kunderne efterspørger.

Kun få af de adspurgte lægger vægt på eventuelt øgede omkostninger som følge af alternative betalingsformer.

Om undersøgelsen andet kvartal 2021
Undersøgelsen er gennemført af opinions- og markedsundersøgelsesforetagendet YouGov. I perioden 21. juni til 4. juli 2021 gennemførtes sammenlagt 71 interview med onlinebutikker i Danmark via internet.

Kilde: Pricerunner presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard