Streamingnyt

Vikings: Valhalla er populær på Netflix – nu er både en sæson 2 og 3 på vej

Vikings: Valhalla har taget verdens Netflix-seere med storm, melder tjenesten. I ugen efter premieren (uge 9) sneg serien sig ind på top-10-listen i ikke mindre end 90 forskellige lande og landede som #1 på den globale Netflix Top 10 med 113 millioner timer set.

Sæson 1 nåede op på 80,5 millioner timer set i løbet af de første to dage, hvilket bragte den op på imponerende 194 millioner timer set på de første ni dage.

Og nu er der gode nyheder til de mange Vikings: Valhalla-fans – Netflix har nemlig netop nu bekræftet, at der kommer både en sæson 2 og en sæson 3.

Produktionen af 2. sæson er netop afsluttet, mens produktionen af 3. sæson begynder dette forår. Det forventes, at alle fans kan glæde sig til at se nyt fra Vikings: Valhalla-universet i 2023.

Jeb Stuart fortsætter som skaber, showrunner og executive producer på både sæson 2 og 3 – og Sam Corlett, Frida Gustavsson og Leo Suter vil blandt andre genindtage deres roller.

Om Vikings: Valhalla sæson 1

Vikings: Valhalla skildrer de legendariske eventyr om nogle af de mest berømte vikinger nogensinde: den legendariske opdagelsesrejsende Leif Den Lykkelige (Sam Corlett), hans seje og egenrådige søster Freydis Eiriksdottir (Frida Gustavsson) og den ambitiøse nordiske prins Harald Hårderåde (Leo Suter). Efterhånden som spændingerne mellem vikingerne og de engelske kongelige når et blodigt bristepunkt, alt imens vikingerne indbyrdes kæmper over deres modstridende kristne og hedenske tro, starter en episk rejse for de tre vikinger, der vil føre dem over de store verdenshave og gennem slagmarker, fra Kattegat til England og hinsides – mens de kæmper for overlevelse og ære.

Kilde: Netflix presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard