Videoens Dropbox? – Voddler lancerer LiveShelf og Viewshare
Voddler har netop lanceret en ny tjeneste, de selv kalder verdens første lovlige filmdelingstjeneste med navnet LiveShelf. Med Voddler LiveShelf kan du uploade dine egne film, f.eks. lovlige DVD rips eller egne ferie videoer og dele dem vennerne, såfremt de er en del af din ViewShare Family. Op til 10 personer kan inviteres.
Du kan også dele film du har køber eller lejer online hos Voddler, såfremt rettighedshaveren tillader det. Det angives på den enkelte film. Et hurtigt kig afslører at du generelt ikke skal forvente at kunne dele premierefilm.
LiveShelf tjenesten kræver, at du uploader video indhold som mp4 filer, Voddler accepterer ikke andre formater som .avi eller mkv.
For det bedste resultat anbefaler Voddler følgende specifikationer:
- Video codec: H264 – MPEG4 (part 10) (avc1)
- Audio: MPEG AAC Audio (m4a)
- Image frequency: Any
For at benytte Voddler’s LiveShelf tjeneste skal du, inden du uploader, bekræfte at du kun uploader film du ejer eller selv har lavet.
Derefter kan du uploade din mp4 fil med information om Titel, beskrivelse, Land, Årstal osv.
Du kan også oprette dit eget filmplakat billede og screenshot af din video.
Voddler LiveShelf tilbyder ubegrænset upload kapacitet og ViewShare funktionalitet med vennerne er gratis første måned men koster derefter cirka 50 kroner/måned. Denne betaling deles mellem Voddler og rettighedshaverne.
– ViewShare embraces the fact that people have always lent movies to each other. It lets us all continue to invite our friends to watch the films we have on the LiveShelf just like we have always done in the living room, udtaler Marcus Bäcklund, Voddler’s CEO.
Du kan tilmelde dig Voddler på www.voddler.com