Parabol-TV

Viasat og Canal Digital bliver til Allente

Som vi fortalte for nogle dage siden, så har EU godkendte fusionen mellem Viasat og Canal Digital. I dag den 5. maj er fusionen så endelig, og man har meldt det nye navn ud på det nye selskab. Navnet bliver Allente.

Det nye selskab er ejet med 50% af henholdsvis Nent Group og Telenor.

Nu starter arbejdet med at forene de to selskaber til et fælles distributionsselskab for Allentes 1,2 millioner kunder i det nordiske marked.

-I dag er en historisk dag! Selvom TV-branchen er i enorm udvikling, er det ikke hver dag, at der kommer en ny, stor TV-distributør på banen. Og så vidt vi ved, er det første gang, det gennemføres uden et håndtryk eller fysisk kontakt. Vi har ikke bare forenet Viasat Consumer og Canal Digital til et nyt og spændende selskab til kundernes fordel, vi har gjort det fra vores hjemmekontorer i fire forskellige lande. Tænk, hvad vi kan gøre, når vi samler alle ansatte igen, siger en stolt administrerende direktør i Allente, Bjørn Ivar Moen.

-Vi har en ambition om at fortsætte med at udvikle tv-tjenester med kvalitet i alle led til vores kunder. Samtidig behøver kunderne ikke foretage sig noget nu. Vi vil holde vores kunder godt orienteret om de ændringer og forbedringer, som kommer. Vi vil arbejde hårdt for at sikre, at kunderne fortsætter med at have den samme gode kvalitet, som de er vant til i dag. Derudover ser vi frem til tage fat på udviklingen af nye produkter og tjenester til fordel for vores 1,2 millioner kunder i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Vi glæder os også til fortsat at give vores kunder overlegen kvalitet på deres tv-oplevelse fra os, siger Jonas Gustafsson, finansdirektør i Allente.

Allente vil have hovedkontor i Oslo og Stockholm og har tæt på 400 ansatte fordelt på syv kontorer i Norge, Sverige, Danmark og Finland.

-Vi er utrolig stolte af vores ansatte og indsatsen, de har gjort den seneste tid. Det har været krævende for mange, specielt når vi ikke har kunnet mødes grundet corona-situationen. Det er godt at se, at vores medarbejdere viser handlekraft og altid sætter kunden først, og det fortsætter vi naturligvis med i Allente, afslutter Bjørn Ivar Moen.

Anders Jensen, NENT Group President and CEO: “We are delighted to have closed this game-changing transaction, which will create an even more attractive customer proposition and generate substantial revenue and cost synergies. We are a streaming company and our new long-term distribution deal with Allente means that our Viaplay subscriber base will grow even more this year. A total of more than 2.5 million Nordic subscribers were paying for Viaplay at the end of Q1 and, with the stated ambition of 400k net new subscribers in 2020, we will come close to 3 million paying subscribers across the Nordics by the end of the year. With this transaction completed and the successful launch in Iceland, we look forward to further expanding Viaplay moving forward.”

Tal for de to selskaber der fusionerer

(SEKm) Viasat Consumer 2019 Canal Digital 2019
Net sales 2920 4545
EBITDA 485 746
Operating profit 469 631
Subscribers (‘000) 489 737


Note: Canal Digital’s figures are converted to SEK using a NOK/SEK exchange rate of 1.075 for 2019.

Fakta om Allente:

  • Allente vil tilbyde TV-distribution via satellit til sine 1.2 millioner kunder i Norge, Sverige, Danmark og Finland. Desuden vil selskabet tilbyde streamingtjenester samt fiber bredbånd via åbne netværk.
  • Består af omkring 400 ansatte fordelt på fire lande.
  • Telenor Group og Nent Group ejer 50% af selskabet hver og vil være ligeligt repræsenteret i bestyrelsen med en rotation på formandsposten.
  • Canal Digital og Viasat Consumer havde en samlet omsætning på 7.5 milliarder SEK i 2019.
Kilde: Telenor / Nent Group presse

Læs også

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard