TV-Sport Nyt

Viaplay viser Nicolas Dalbys jagt på sin 22. MMA-sejr

I weekenden skal Nicolas Dalby i aktion i Las Vegas mod russiske Muslim Salikhov. En kamp Viaplay sender natten til søndag. Dalby besejrede senest brasilianske Warlley Alves i Rio de Janeiro i januar, og ved at slå Salikhov kan han udbygge sin samlede MMA-rekordliste til 22 sejre.

Se UFC-kampen: Nicolas Dalby vs. Muslim Salikhov på Viaplay Premium Reklame-link natten til søndag.

Der venter danskeren en særdeles farlig og atypisk modstander i knockout-specialisten Muslim Salikhov, som har vundet 15 af sine samlede 19 sejre ved at stoppe sin modstander. Fem af russerens 13 knockout-sejre er noget usædvanligt efter forskellige typer spinning kicks, hvor han snurrer rundt om sig selv først, så Dalby kan se frem mod en uortodoks og tricky modstander i buret.

‘Dalby har jo været oppe mod en del solide navne som Daniel Rodriguez, ‘Cowboy’ Oliveira og selvfølgelig Darren Till. Men jeg ser alligevel Salikhov som en af hans giftigste modstandere. Han er en killer, og dykker man ned i detaljerne på hans rekordliste, er det tydeligt, at han har rigtig mange våben i arsenalet. Han er russer og fra samme by som Khabib Nurmagomedo, Islam Makhachev og en række andre skarpe brydere, men adskiller sig fra resten af den flok ved at have meget mere fokus på striking. Det tror jeg passer Dalby fint,’ siger Jonas Alexander, MMA-kommentator på Viaplay.

Dalby har fået vind i sejlene i UFC, hvor han natten til søndag jagter sin tredje sejr på stribe, når han skal forsøge at overvinde Salikhovs kung fu-lignende kampstil. Dalby, der er i gang med sit andet ophold i UFC, har vundet fire af sine fem kampe, siden han vendte tilbage til verdens førende MMA-organisation i 2018.

Den københavnsk-bosiddende MMA-dansker har haft forskellige trænere op til sine kampe på det seneste. Sidst havde han Nikolai Koubti fra en af de førende danske MMA-klubber Arte Suave med i Brasilien, men denne gang har Dalby allieret sig med sin gamle træner Tue Trnka, som også var hans i hans hjørne, da han brød igennem som professionel, vandt weltervægtstitlen i Cage Warriors og fik sin første kontrakt med UFC.

‘Når Dalby er det rigtige sted mentalt, så er han selv en tricky modstander for alle typer kæmpere. Han er tilbage med sin gamle træner og er omgivet af folk, der kender ham rigtig godt. Og så er han jo kendt for at have en lunge mere end de fleste MMA-kæmpere. Han er virkelig stærk til at slide sine modstandere op, og Salikhov har kun gået tre fulde omgange ganske få gange i sin karriere. Det kan være nøglen for Dalby, men det er et spændende og på papiret ganske jævnbyrdigt match up,’ afslutter Jonas Alexander, MMA-kommentator på Viaplay.

Nicolas Dalby er aktuel i serien ‘Fighting Nicolas Dalby’ på Viaplay, der er en ærlig beretning om en heftig nedtur fra succesfuld UFC-kæmper til deprimeret arbejdsløs og følger den hårde kamp for at komme tilbage både professionelt og personligt.

Kilde: Viaplay Group presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard