Viaplay var historien om vækst og store planer
- lige indtil det pludselig så anderledes ud
I gennem en årrække var udmeldingerne fra Viaplay kun positive. Man gik ind på nye markeder, skabte mere og mere originalt indhold og sikrede sig attraktive sportsrettigheder også uden for de nordiske lande. 5. juni kom så meddelelsen om, at fremtiden slet ikke ser så lys ud, som man ellers hidtil har fastholdt og at CEO Anders Jensen var fortid.
BT. har en glimrende gennemgang af udviklingen fra det store sats til det store fald, hvor Michael Friis, som er aktiechef hos HC Andersen Capital, vurderer at Viaplay længe var hjulpet af Coronaeffekten. Han vurderer, at Viaplay simplethen har satset for meget på vækst i omsætningen, og at man så blev ramt af da væksten begyndte at aftage. Noget der er sket for de fleste streamingtjenester på det seneste.
Du kan læse artiklen hos B.T. her
Aktuelt så er Viaplay Groups aktie nede i 41,- svenske kroner.