Branche-Nyt

Viaplay trækker forventninger for 2023 tilbage

Viaplay Group annoncerer nu en tilbagetrækningen af deres tidligere kommunikerede udsigter for hele året 2023.

Det sker efter en gennemgang af koncernens drift og resultater foretaget af den nyligt udnævnte administrerende direktør og det nye ledelsesteam.

Koncernen vil give en opdatering om sin strategi og udsigter på mellemlang sigt i forbindelse med offentliggørelsen af sit 2. kvartals resultat den 20. juli 2023, og vil derfor ikke være i stand til at komme med yderligere kommentarer før dette tidspunkt, forklares det pressemeddelelsen.

Jørgen Madsen Lindemann blev udnævnt som ny administrerende direktør den 5. juni 2023 og igangsatte straks en gennemgang af koncernens drift. Tilbagetrækningen af 2023-forventningerne er et resultat af denne gennemgang og afspejler væsentlige svagere fremtidsudsigter for omsætning og indtjening for især de nordiske aktiviteter, da stigningen i især faste indholdsomkostninger ikke modsvares af tilstrækkelig omsætningsvækst eller omkostningsbesparelser, lyder det i pressemeddelelsen.

Som annonceret den 28. juni tager koncernens nye ledelsesteam en bred vifte af tiltag for at imødegå den underliggende forringelse af indtjeningen. Disse tiltag vil blive præsenteret den 20. juli og omfatter et igangværende afskedigelsesprogram, initiativer til indholdsbesparelser, en gennemgang af de internationale aktiviteter og ikke-kerneaktiver og drøftelser med distributionspartnere.

Kilde: Viaplay Group presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard