Streamingnyt

Viaplay på vej med film om Det Stockholmske Blodbad

En af Sveriges mest berømte historiske begivenheder, Det Stockholmske Blodbad, bliver den næste originale film i Viaplays investering i nordisk film til et internationalt publikum.

Viaplay-filmen, der er baseret på de makabre begivenheder i Stockholm i 1520, er instrueret af den internationale stjerneinstruktør Mikael Håfström. Optagelserne starter i efteråret 2022. Det forventes, at filmen får premiere på Viaplay i 2023.

Filmen om Det Stockholmske Blodbad finder sted i 1520 i et splittet samfund. En gruppe svenske aristokrater vil ud af Kalmarunionen og planlægger at vælte den dansk-norske konge, Christian 2., som er på vej til Stockholm for at stoppe det svenske oprør ledet af Sten Sture den yngre. Samtidig følger vi Anne Eriksson og hendes plejesøster Freja i en anden del af Sverige. De søger hævn over de mænd, der myrdede deres familie på Annes bryllupsdag. De to søstre trækkes ind i et hensynsløst spil om magt og intriger, som kulminerer i en tre dage lang massehenrettelse ledet af Christian 2. Episoden bliver senere kendt som Det Stockholmske Blodbad.

– Det er en kantet, mørk, humoristisk, fed og dybt menneskelig historie, der er lige så relevant nu, som den var for 500 år siden, siger Mikael Håfström.

Viaplays plan er at lancere to engelsksprogede nordiske film om året, og sidste år blev det annonceret, at filmen ’Hilma’ af Lasse Hallström bliver den første store satsning.

Viaplay blev for nylig lanceret  i USA og sigter mod at være til stede på 16 markeder ved udgangen af 2023. Med nordiske film til et internationalt publikum styrker Nordic Entertainment Group sin ambition om at blive Europas førende streamingselskab.

– Det er utrolig glædeligt at kunne afsløre, at Det Stockholmske Blodbad bliver det næste emne for en film i vores investering i nordiske historier. Det er en episk dramafilm om et politisk magtspil, der gjorde et stort indtryk i Sverige, og som derefter gav genlyd som et af de mørkeste kapitler i svensk historie. At en internationalt anerkendt stjerneinstruktør som Mikael Håfström arbejder med den her film, er et bevis på, at den vil blive af højeste kvalitet. Jeg ser frem til at præsentere det endelige resultat for vores seere, siger Filippa Wallestam, EVP og Chief Content Officer hos NENT Group.

Kilde: Nent Group presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard