TV-Sport NytBranche-Nyt

Viaplay lancerer nyt sportssite og udvider Viaplay Sport News-universet

Viaplay styrker nu sin sportsdækning i Danmark med lanceringen af et nyt digitalt sportsnyhedssite. Det nye site, viaplaysportnews.dk, gik i luften tirsdag den 7. april og skal fungere som et centralt omdrejningspunkt for sportsnyheder, highlights og analyser.

Det nye site er en udvidelse af Viaplay Sport News, som siden lanceringen i august 2024 har positioneret sig som Nordens eneste dedikerede sportsnyhedskanal. Med det digitale site får brugerne nu adgang til et bredere univers af indhold på tværs af platforme.

Viaplay løfter den ugentlige redaktionelle bemanding på viaplaysportnews.dk med 60 pct. i forhold til Viaplay koncernens gamle sportnyhedssite, TV3sport.dk.

Ifølge sportschef Rune Knudsen skal sitet tilbyde en mere direkte og holdningsbåret sportsdækning:

“Det her er sitet, hvor danske sportsfans får nyheder og højdepunkter tilsat analyser og holdninger fra Danmarks fremmeste sportsstemmer. Det er skarpt, lige-på og holdningsbåret.”

Lanceringen sker på baggrund af stigende seertal for Viaplay Sport News, hvilket har skabt grundlag for at udvide den digitale tilstedeværelse. Det nye site bliver dermed et supplement til både tv-kanalen og øvrige digitale produkter.

EVP & CEO i Viaplay Danmark, Lars Bo Jeppesen, peger på, at satsningen er en del af en bredere strategi:

“Viaplay er og skal være førende på sportsindhold i Danmark – både på rettigheder, nyheder og digitale tilbud.”

Udover sportsnyhedskanalen og det nye site inkluderer Viaplays sportsunivers også livescore-appen Viascore, som blandt andet tilbyder instant highlights.

Med lanceringen af viaplaysportnews.dk tager Viaplay endnu et skridt i retning af at samle nyheder, liveindhold og analyser i ét samlet sportsøkosystem.

Kilde: Viaplay Group
Se alt sporten for 0 kr. første måned
Bland din sportspakke og start gratis her →
Annonce / Reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard