Streamingnyt

Viafree tilføjer sport – se gratis sport via streaming

Streamingtjenesten Viafree har indtil nu primært været med reality tv, men nu kommer der også sport på tjenesten.

Viafree kommer fremover til at byde på live sport som: Udvalgte kampe fraThe Championship. Håndbold fra både mændenes og kvinders Champions League og den tyske Bundesliga. Euroleague Basketball, verdens bedste dart, e-sport og meget, meget mere. Det hele kan ses gratis på Viafree.

Anders Oliver Andersen, VP Digital, glæder sig over de mange sport-tilbud til Viafrees mange brugere:

”Vi har stor succes med vores indholdsstrategi for Viafree, senest med Klassikere som Beverly Hills 90210, Melrose Place og Dollars. Nu tager vi næste skridt, og tilføjer en bred vifte af sportsprogrammer og live sport til Viafrees mange brugere,” udtaler han, og lover samtidig, at Viafree også fremover vil fortsætte med at udvide indholdsudbuddet massivt.

Viafree er downloadet mere end 540.000 gange, og bruges af mellem 150.000 og 300.000 danskere hver uge.

Viafree er en gratis streaming-service med mere end 3000 timers underholdning i kategorierne Reality, Sport, Soaps og Drama. På Viafree finder du alle sæsoner af Paradise Hotel, Familien fra Bryggen, Glamour, Beverly Hills 90210, Dollars.

Man finder naturligvis stadig det største udvalg af premium sport, såsom Champions League, Superliga, Premier League, Formel 1, NFL på TV3+ TV3 SPORT, TV3 MAX og Viaplay Total Reklame-link.

Kilde: MTG presse

I samme kategori

Back to top button