Antenne-TV

VHF og DVB-T2 – Mere digital antenne-tv fra Sverige

I forbindelse med indførelsen af en Svensk VHF MUX, bringes her lidt info om VHF antenner og modtagelse af de to nye svenske HD kanaler SVT1-HD og SVT2-HD.

VHF båndet anvendes ikke til digital-tv via sendemasterne i Danmark, og du behøver derfor ikke en sådan antenne for at se de danske kanaler.

Svensk antenne-tv i ny standard og via VHF frekvensbåndet

Sverige tog 2 nye såkaldte MUX i brug 1/11/2010 på visse sendemaster.  I disse udsendes de to svenske public service kanaler SVT 1 og SVT 2 i HD udgaver.Det specielle er, udover at de udsendes i standarden DVB-T2, at det ene Mux udsendes i VHF frekvensbåndet.

Kan du modtage svensk tv via egen antenne i Danmark kræver modtagelse af disse nye kanaler derfor følgende:

  • En DVB-T2 modtagerboks
  • En VHF antenne eller en VHF/UHF kombi antenne

VHF antenner

VHF antenner til bånd III (kanal 5-12) findes i størrelser fra 3 elem. og op til 13 elem.Og fås både som enkelt kanal antenner, og som gruppe antenner som dækker flere kanaler i båndet.

Og her gælder som ved alle andre antenner, jo længere man har til sendemasten jo flere elemmenter skal antennen have.

En anden antenne man kan anvende ved rimmelig gode forhold er en såkaldt VHF/UHF kombi antenne som er en antenne, der dækker både VHF og UHF båndet

Tilslutning af VHF antenner

Dette kan gøres på flere måder, f.eks. med et BREDBÅNDSFILTER som er en passiv enhed det tillader flere seperate antenne at sammenkobles i et kabel, denne løsning er billig og effektiv ved gode signalforhold, en anden mulighed er at anvende en ANTENNEFORSTÆRKER med seperate VHF og UHF indgange, gerne med mulighed for justering af gain på de inkelte indgange.

Denne løsning er at foretrække ved svage signaler, og ved store variationer i signalstyrken mellem Danske og Svenske sendere, da man kan justere kanaler til et ensartet niveau, hvilket minimerer risikoen for vrøvl med dvb-t modtageren.

Mere om de nye svenske frekvenser

For de mere tekniske

Vores aktive forumskribent Lars tilføjer følgende: Mux6 anvender coderate 3/4 på kanal 30 fra Hörby, mens der er bedre  coderate 2/3 på kanal 27 fra Malmø (fra 16 december). Forskellen er at signalet fra Malmø virker mellem 2 og 3 dB mere robust end den direkte RF signalstyrker indikerer.  Det skyldes, at Hörby kanal 30 kører i SFN  fra  Helsingborg og helt til Karlskrona og derfor må anvende et guardinterval på 1/8 (134 km). Den derved nedsatte kapacitet modvirkes af den ringere 3/4 FEC coderate.

Det kan betyde, at nogle måske kan få sikrere signal ved at modtage kanal 27 fra Malmø.
Det synes som om den svenske telestyrelse forsøger at få tilladelse til kanal 49 fra Olympia/Helsingborg og så kan kanal 30 anvende et mindre guardinterval og en bedre coderate.
Denne artikel er forfattet i samarbejde med Per Drage fra Antenne.dk.  Antenne.dk monterer alt i antenne og parabol-anlæg lige fra en enkelt antenne til store fællesantenneanlæg.

Stadig spørgsmål eller erfaringer med modtagelse?

Stil spørgsmål og få svar eller kom med kommentarer i DIGITALT.TV forum

I samme kategori

Back to top button