Ugeguides

Ugens Seriepremierer – Uge 5: Disney+, Netflix, Apple TV, DRTV

Nye seriepremierer i Uge 5?

Uge 5 byder blandt andet på den nye miniserie i Marvel Cinematic Universe (MCU), Wonder Man. Shrinking er tilbage med sin tredje sæson på Apple TV og Bridgerton starter igen på Netflix.

⬇ Herunder finder du alle ugens serie streamingpremierer.

Wonder Man Trailer

Wonder Man

📺 Action, Adventure, Komedie

Wonder Man er en ny miniserie i Marvel Cinematic Universe (MCU), skabt af Destin Daniel Cretton (Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings) og Andrew Guest (Brooklyn Nine-Nine). Serien bliver den 17. tv-produktion i Marvels store filmunivers og består af otte afsnit.

Historien følger Simon Williams, spillet af Yahya Abdul-Mateen II, en skuespiller der forsøger at få hovedrollen i en ny film om superhelten Wonder Man. Undervejs krydser han veje med Trevor Slattery, den tidligere skurk-efterligner fra Iron Man 3, spillet af Ben Kingsley, og en række farverige branchefolk i Hollywood.

Shrinking – Sæson 3 Trailer

📺 Drama, Komedie
🔁 Vises ugentligt

Shrinking vender tilbage onsdag den 28. januar 2026 efterfulgt af ét nyt afsnit hver onsdag frem til den 8. april 2026.

I hovedrollerne ses Jason Segel og Harrison Ford, flankeret af Christa Miller, Jessica Williams, Luke Tennie, Michael Urie, Lukita Maxwell og Ted McGinley. Serien er skabt af Bill Lawrence og Brett Goldstein – begge Emmy-vindere – sammen med Segel selv.

Skandalesøstrene Mitford Trailer

📺 Drama
🔢 6 Episoder

Skandalesøstrene Mitford er en Britisk dramaserie bygget på virkelige hændelser.

Den ene søster beundrer Hitler. Den anden gifter sig med den britiske fascistleder. Den tredje kæmper mod Franco. Den fjerde bliver en kendt forfatter. De seks Mitford-søstre bliver alle berømte og berygtede på hver deres måde. I 1932 er de endnu relativt ukendte, men det ændrer sig, da den tredjefødte søster, Diana, forelsker sig i Oswald Mosley, lederen af de britiske fascister. Et forhold, der også skaber spændinger i familien.

Vaka Trailer

Vaka

📺 Svensk, Thriller
🔢 6 Episoder
✅ Bingeklar

VAKA er en dystopisk thriller instrueret af Henrik Georgsson (Broen) med Aliette Opheim og Jonas Karlsson i hovedrollerne. Serien foregår i Stockholm og følger spredningen af en dødelig søvnløshedsepidemi. En falleret minister må balancere mellem at håndtere krisen og tage sig af sin søn, mens en ambulancesygeplejerske går langt for at redde sin kæreste. I mellemtiden beskytter en teenagepige naboens søn, efter at hans familie er bukket under for epidemien. Mens disse historier flettes sammen, griber panikken Stockholm og fanger dens indbyggere i et vågent mareridt.

The Death of Bunny Munro Trailer

📺 Drama
🔢 6 Episoder
✅ Bingeklar

Matt Smith indtager hovedrollen i The Death of Bunny Munro, serien baseret på Nick Caves roman om en far, der tvinges til at konfrontere sig selv efter et tragisk tab. Efter sin kones selvmord står dørsælgeren Bunny Munro alene med opgaven som forælder – en rolle han langt fra forstår omfanget af. Alle afsnit kan ses eksklusivt på SkyShowtime fra den 30. januar.

Ponies Trailer

Ponies

📺 Thriller
🔁 Vises ugentligt

SkyShowtime er klar med den nye spionthriller Ponies.

Handlingen er sat i Moskva i 1977, hvor to såkaldte “PONIES” – et efterretningsudtryk for persons of no interest – arbejder anonymt som sekretærer på den amerikanske ambassade.

Deres liv ændrer sig dramatisk, da deres ægtemænd bliver dræbt under mystiske omstændigheder i Sovjetunionen. Efter tragedien bliver de to kvinder rekrutteret som CIA-operatører og begiver sig ind i en farlig verden af spionage.

How To Get To Heaven From Belfast Trailer

📺 Drama
🔢 8 Episoder

Netflix er klar med den nye britisk-irske dramaserie How To Get To Heaven From Belfast. Serien består af otte episoder og har Roísín Gallagher, Sinéad Keenan og Caoilfhionn Dunne i hovedrollerne som tre barndomsveninder, der genforenes efter nyheden om en fjerde vens død.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard