Ugens Seriepremierer – Uge 10: Netflix, HBO MAX, SkyShowtime, Viaplay
Nye seriepremierer i Uge 10?
Uge 10 byder på en ny serie i Yellowstone universet på SkyShowtime, mens du på HBO Max får DTF St. Louis med Jason Bateman og David Harbour. På Prime Video får du den nye Young Sherlock skabt af instruktør og executive producer Guy Ritchie, mens Netflix har premiere på serien Vladimir med Rachel Weisz og Leo Woodall. Endelig så kan Viaplay abonnenter se premieren på 8. og sidste sæson af Outlander.
⬇ Herunder finder du alle ugens serie streamingpremierer.
Serien følger Kayce Dutton (Luke Grimes), der træder ind i en eliteenhed under U.S. Marshals. Kayce har lagt Yellowstone Ranch bag sig. I stedet træder han ind i en eliteenhed af U.S. Marshals, hvor hans erfaring som både cowboy og tidligere Navy SEAL bringes i spil i et råt og voldsomt Montana. Serien udvider Yellowstone-universet og dykker endnu dybere ned i de moralske gråzoner, den psykologiske pris ved vold – og kampen for at beskytte familien, når loven er sidste udvej.
Serien følger tre voksne mennesker, der hver især befinder sig i en midtvejskrise. Deres valg og handlinger sætter alt på spil – og for én af dem får det dødelige konsekvenser. DTF St. Louis skildrer begær, desperation og moralske gråzoner i en fortælling, hvor intet valg er uden pris. Med Jason Bateman og David Harbour
Serien, som er skabt af den visionære instruktør og executive producer Guy Ritchie, udforsker Sherlock Holmes’ oprindelseshistorie i et actionfyldt mysterium, der følger den ikoniske detektivs tidlige eventyr.
High Potential fortsætter sin anden sæson på Disney+ 4. marts.
Serien er baseret på Julia May Jonas’ anmelderroste debutroman
I Vladimir følger vi en kvindelig engelsklærer/professor, der arbejder på et lille universitet. Da en ny, yngre kollega – Vladimir – starter, udvikler hendes fascination sig hurtigt til en besættelse. Det, der begynder som en privat fantasi, glider gradvist over i handling, og grænserne mellem professionelt ansvar, begær og selvbedrag begynder at smuldre.
Den nye sæson fortsætter den storslåede fortælling om Claire (Caitríona Balfe) og Jamie Fraser (Sam Heughan), hvis tidløse kærlighed og dramatiske skæbne har tryllebundet publikum verden over.








