Seneste Film på Streaming

TV-Guide

Loading...
DR1

DR1

21:15
Lykkelige omstændigheder

Dansk spillefilm fra 2022.
Søstrene Katrine og Karoline var tætte som børn, men kunne i dag ikke leve meget mere forskelligt. Karoline lever i et forgældet forhold med den arbejdsløse DJ Ronny. Katrine har derimod det hele i sit forhold med den succesfulde bygmester Markus. Det vil sige alt undtagen børn. Men da Karoline bliver gravid ved et uheld, udtænker Katrine en snedig plan, som kan løse alles problemer: Katrine betaler søsterens gæld og lidt til - og får til gengæld hendes kommende baby. Den aftale kan Karoline ikke sige nej til, og så skal alle detaljer på plads inden fødslen. Men intet går som planlagt.
Medvirkende: Sofie Torp, Roberta Hilarius Reichhardt, Esben Smed, Martin Høgsted
Manuskript: Kim Fupz Aakeson.
Instruktion: Anders W. Berthelsen.
Produktion: Nordisk Film.

22:55
My Dad’s Christmas Date

Britisk romantisk komedie fra 2020.
Det er jul, og i den charmerende engelske by York bor Jules på 16 og hendes far, David. Jules' mor er død, og hun ved, at det eneste, hendes far egentlig har brug for til jul, er kærlighed. Derfor går Jules i gang med at finde sin far en kæreste på nettet. Jules udvælger selv kvinderne, så det burde være en idiotsikker plan. Men meget kan gå galt...
Medvirkende: Jeremy Piven, Olivia-Mai Barrett, Hadar Cats m.fl.
Instruktion: Mick Davis.

DR2

DR2

21:00
Guddommelig arkitektur: Bagsværd Kirke: Utzons verdensberømte genrejsning

Da arkitekten Jørn Utzon begynder arbejdet med Bagsværd Kirke er han en mand i krise, efter at færdiggørelsen af Operahuset i Sydney endte i konflikt. Da den står færdig i 1976 rykker den fundamentalt ved måden man tænker og bygger kirker på herhjemme, inspireret af både Østens templer, havets bølger og skyerne på Hawaii.

21:30
Bondeblod (2:3) Du skal ikke gøre en landmand sur

I håb om at tjene penge inden en ny landbrugsafgift træder i kraft har Anita fra Belle-gården satset stort med en investering i 33 nye kvæg. Celine er på dyrskue med sine økologiske grise og kæmper for at forbedre landbrugets image. Jens Peter er på mission og konfronterer en politiker med sin utilfredshed overfor den kommende CO2-afgift.

22:00
TVA

TV Avisen (TVA) giver dig overblik over dagens vigtigste nyheder fra Danmark og verden omkring os. Få indblik og perspektiv på de største begivenheder og historier.

22:15
The Donald Trump Show (2:3)

Satirisk britisk serie fra 2025.
(The Donald Trump Show)
Donald Trump fokuserer på at forandre USA. Han har lært af sin første embedsperiode og lader ingen eller intet stå i vejen. Med et satirisk blik gransker vi hans opgør med landets demokratiske normer, hvordan han trodser domstolene, angriber medierne og lægger vægt på immigration og grænsesikkerhed. Da han indsætter nationalgarden for at "sikre" landets største byer, havner han i et juridisk stormvejr.

23:05
Endeløse Nat – Historien om Miss B. Haven

Et portræt af en generation af kvinder, der kravlede ud af punkbevægelsens skygge i slutningen af halvfjerserne, fordi de også ville spille ligesom mændene og samtidigt ville ses og høres. Historien om kvinder, der både havde drømmen og modet til at bryde med normen, og som kom på en rejse, hvor der blev drømt stort om at ville være et rockband i verdensklasse, og som gav en karriere, der bød på formidable opture og spektakulære nedture, hvor livet blev kysset, før det blev til et favntag med døden.

TV 2

TV 2

20:35
Bedre tider

Da brødrene Oscar, Karl og Lukas (Ari Alexander, Sebastian Jessen, Andreas Jessen) opdager, at deres fars bageri er truet af konkurs, samler de kræfter for at redde familiens arv. Men Vagn (Lars Brygmann), deres ukuelige far, har allerede en vild idé: Han vil slå verdensrekorden med den største træstamme og skaffe pengene. Det sker samtidig med de alle kæmper med sorgen efter morens død.

Dansk komedie-drama fra 2023 - dansk tv-premiere

22:25
Adams æbler

Nynazisten Adam (Ulrich Thomsen) bliver dømt til 12 ugers samfundstjeneste i den godhjertede præst Ivans (Mads Mikkelsen) kollektiv, hvor også den alkoholiske, tidligere tennisstjerne Gunnar (Nicholas Bro) og tankstationsrøveren Khalid (Ali Kazim) logerer. Ivan modtager Adam med åbne arme, men hurtigt åbenbarer der sig sprækker i hans status som samaritaner - ikke mindst da den bibelske fortælling om den gudfrygtige bonde Job kommer i spil. En dansk komedie af Anders Thomas Jensen, der også har lavet fim som 'Blinkende lygter' og 'De grønne slagtere'.

Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard