TV3 PULS hos Boxer TV fra næste uge
Mens den populære, danske tv-kanal TV3 har været en del af Boxers tv-pakker siden nytår, udbygges Boxers kanaludbud nu yderligere fra næste uge – denne gang med TV3 PULS.
TV3 PULS er kendt som kanalen, der henvender sig til hele familien med serier som den prisbelønnede Mad Men, Boardwalk Empire og Restauration Man samt mad- og livsstilsprogrammer som Masterchef US, Cupcake Wars, Grand designs og mange flere. Fra august kan man se egenproduktionen Rædslernes nat. TV3 PULS har som målsætning gennem sine livsstilsprogrammer og kvalitetsserier at engagere, inspirere samt give nyttig viden og indsigt.
– Boxer er på rekordtid blevet én af Danmarks største tv-udbydere, og vi er rigtig glade for at kunne præsentere endnu én af de mest sete tv-kanaler for vore mange nuværende og kommende kunder, siger Steen Ulf Jensen, adm. direktør, Boxer TV A/S.
TV3 PULS kommer til at indgå i tv-pakken Boxer MINI, der vil bestå af følgende betalings-tv-kanaler: TV 2, TV 2 NEWS, TV 2 FILM, Kanal 4, Kanal 5, TV3 og altså TV3 PULS. Herudover har man altid adgang til HD-versionerne af TV 2 og TV 2 FILM. Snart følger også TV3 i HD. Desuden vil TV3 PULS være at finde i Boxers allerstørste tv-pakke – Boxer MAX.
Bemærk at musikkanalen Vh1 til Mux 5 i forbindelse med TV3 Puls lancering, herefter kræves der DVB-T2 modtage udstyr for at modtage Vh1. Bemærk, at nogle kanalpladser pt. ikke findes i den nye kanalliste fra 1. juli, bl.a. kanalplads 8, fordi Boxer har reserveret pladserne til kommende kanaler.
Foruden betalings-tv-kanalerne i Boxers tv-pakker, kan man naturligvis også se samtlige DRs tv-kanaler, lokalt/regionalt tv samt Folketingskanalen og de tre nabolandskanaler ZDF, TV4 og TV 2 Norge. Abonnerer man for eksempel på Boxer MAX, kan man alt i alt modtage knap 40 tv-kanaler, mens man med en Boxer MINI får adgang til sammenlagt 18 tv-kanaler
Boxer TV leverer tv til over 350.000 husstande.
Se alle DVB-T frekvenser og en oversigt over kanalerne i de forskellige Mux her
Kilde: Boxer