TV3+ klar til Superliga og Champions League start
Så ruller bolden snart på TV3+ igen.
Vi står foran et spændende forår med masser af fodbold på TV3+. Superligaens program er nu fastlagt og TV3+ ligger ud med kampen mellem AaB og F.C. København søndag den 4. marts. Men allerede den 14. februar er vi klar med et interessant år ude i Europa. Den første 1/8-finale i UEFA Champions League bliver opgøret mellem Bayer Leverkusen og Barcelona, mens onsdag den 15. februar byder på AC Milans opgør mod Arsenal. Begge dage med optakt fra kl. 20.00.
Torsdag den 16. februar sparker vi også UEFA Europa League i gang med Ajax mod Manchester United fra kl. 18.00, mens vi efterfølgende sender FC Porto-Manchester City.
TV3+ tager dog hul på fodboldåret allerede på søndag, hvor vi sender direkte fra ligalandsholdets kamp mod Norge i Kings Cup i Thailand. Det opgør kan du se i selskab med morgenkaffen søndag fra kl. 10.00, ligesom vi også sender de to øvrige kampe mod henholdsvis Sydkorea på onsdag og Thailand lørdag i næste uge.
Se kampprogrammet for Superligaen på TV3+ og TV 2 Sport her.
Kilde: TV3 Nyt