TV Guide for TV 2 Echo
TV Guide
TV 2 Echo programoversigt
Klik på programtitel for at læse programomtale.
Diamantfamilien
Familien mødes i Barcelona, fordi de skal tilbringe en afslappende weekend på et vinslot og have lidt almindelig dannelse omkring vin. Der er bare et par problemer. Kun halvdelen af familien kan lide vin, Ophelia kan ikke holde resten af familiens evige fotosessions ud, Thalia er middagsmopset, og skal man egentlig stadig have en coronatest for at komme ind i Spanien?
Diamantfamilien
En stille og rolig vandretur udvikler sig til et forsøg på indbrud i en gammel borg, da Elvira og Thalia naturligvis må sætte alt ind på at redde vagthunden. En lækker middag ender med dans på bordene og klunkesang natten lang, før tre fjerdedele af familien tager til Malaga, hvor Ophelia smider en mindre bombe.
Helt sort
Melvin kommer ud på dybt vand, da han skal fyre en kanon af i en lille jolle. Det sker til ære for dronning Margrethe under hendes besøg i Slagelse og Korsør i forbindelse med Sommertogtet. Kunstneren Finn viser Melvin sin alternative royale frimærkesamling, og sammen laver de kunstværket ’Swahili’ til Melvins mor, Carolyne. Løbeskoene kommer i brug, da Melvin forsøger at følge med Billed-Bladets fotograf i jagten på det bedste billede af dronning Margrethe.
Helt sort
På en vindblæst strand på Fanø møder Melvin Fat Boys Kite Team, der lærer ham, hvad der virkelig er vigtigt, når man er til dragefestival. Han får sved på panden til kartoffelfestival, når Svend og Svend lærer ham at grave kartofler op som i gamle dage. Til hundefestival i Blokhus, har Melvin svært ved at styre hvalpen Max. Og så opdager Melvin, at alt kan ske, når der er H.C. Andersen-festival i Odense.
Menneskekender
Hvordan ser sexstillingen Ducati De Luxe ud, og hvem tror på heksekunst? Martin Nørgaard, Victor Lander og Thalia Pitzner dyster mod Charter McCloskey, David Mandel og Stephania Potalivo, når de deler deres fordomme og gætter på facts om fire helt almindelige danskere. Mikkel Kryger er vært i 'Menneskekender', hvor fordommene kommer først og svarene lige bagefter.
Menneskekender
Er du nogensinde vågnet op på et plejehjem efter en bytur? Og kender du typen, der er for vild til Ung Rejs? Mikkel Klint Thorius, Lars Rasmussen og Sofie Jo Kaufmanas kæmper mod Jonas Mogensen, Lina Rafn og Victor Lander, når de udstyret med fordomme og livserfaringer skal quizze om fire modige danskere.
Landmand søger kærlighed
Jagten på den eneste ene er for alvor sat i gang, og følelserne sidder helt uden på tøjet for landmændene. Både Dennis og Jens skal på speeddate med deres fem udvalgte piger, og særligt for Jens er det en speciel oplevelse, da det kun er et år siden, at han blev skilt efter 35 års ægteskab. Hverken Dennis eller hans udvalgte piger har nogensinde haft en kæreste, så det at være på en date er nyt for dem alle sammen. I Skive har Claus arrangeret, at kvinderne skal prøve at klatre på gruppedaten, og under de fysiske udfoldelser har han mulighed for at komme helt tæt på dem alle.
Landmand søger kærlighed
Både Dennis og Jens er nået til at skulle på gruppedate med deres udvalgte piger. På Dennis' gruppedate får pigerne en stor overraskelse - og de ser en helt ny side af ham. Hos Jens står den på blomsterbinding og undervejs kommer kvinderne til at kæmpe lidt om ham, hvilket han bestemt ikke har noget imod. Ruud har udvalgt tre piger, og nu er dagen kommet, hvor de skal flytte ind hos ham. Han har planlagt, at pigerne skal smage gedeost. Landmanden Michael har ikke haft en kæreste i elleve år, og er meget spændt på at møde de fem piger, han har valgt til speeddate.
Grænsepatruljen Australien
Hver dag rejser flere end 20.000 passagerer ind i Australien med skib eller fly, og de skal alle igennem grænsekontrollen, før de bliver lukket ind i landet. De mange kvinder og mænd, der bogstagelig talt udgør Australiens frontlinje, er bl.a. på udkig efter rejsende, der måske ikke er, hvad de udgiver sig for, narkokurerer, illegale immigranter og mulige terrorister.
På job med grænsevagterne i Australien
Grænsepatruljen Australien
Hver dag rejser flere end 20.000 passagerer ind i Australien med skib eller fly, og de skal alle igennem grænsekontrollen, før de bliver lukket ind i landet. De mange kvinder og mænd, der bogstagelig talt udgør Australiens frontlinje, er bl.a. på udkig efter rejsende, der måske ikke er, hvad de udgiver sig for, narkokurerer, illegale immigranter og mulige terrorister.
På job med grænsevagterne i Australien
Huxi Bach – alt er godt
Huxi Bach er faktisk i tvivl. Men tvivl er godt, for så er man trods alt ikke skråsikker. Det eneste sikre er, at Huxi er klar til at tage livtag med stort og småt endnu en gang i sit sjette onemanshow. Skøre politikere, manipulerende medier og terroriserende børnehavebørn. Plus det løse. Så alt er faktisk godt. …er det ikke?
Minkavlerne
Renés fiskebil skal retur til hans chef, men da Martin og Allan ikke tør efterlade René tilbage i containeren, må de alle tre kører sammen til Sjælland. I mellemtiden får brødrene en ny chance for at få krudtet solgt, og Martin bliver tvunget til at bede Jakob om hjælp. Jakob og Maria tager samtidig en spontan tur til Hjallerup Marked - en tur, der bestemt ikke huer Gerda og pastor Per.
Film
Film på TV 2 Echo TV-Guide
Herunder kan du se en TV-Guide for kommende film på TV 2 Echo. Husk du kan gemme til din egen kalender ved at trykke på kalenderikonet ud for det enkelte program.
lørdag 17. januar
Angel Has Fallen
Secret Service-agenten Mike Banning (Gerard Butler) er nu bodyguard for præsident Allen Trumbull (Morgan Freeman) og står til en forfremmelse. Men da præsidenten bliver forsøgt myrdet på en fisketur, bliver Banning mistænkt for at stå bag. Han må nu flygte fra både FBI og sine egne kolleger, bevise sin uskyld og finde de skyldige - samt blotlægge deres ondsindede plan om at starte en krig mod Nordkorea. Han finder en allieret i sin far, Clay (Nick Nolte), en mand, der har skåret båndene til civilisationen og som nu lever alene i skoven.
mandag 19. januar
Aloha
Brian Gilcrest (Bradley Cooper) arbejder som entreprenør for det amerikanske forsvar. I forbindelse med opsendelsen af en satellit bliver han - på vegne af milliardæren Carson Welch (Bill Murray) - sendt til Hawaii, hvor han tidligere har arbejdet. Her bliver Brian genforenet med sin ekskæreste Tracy (Rachel McAdams), der har stiftet familie, samtidig med, at han så småt udvikler følelser for den idealistiske jagerpilot Allison (Emma Stone). En film af Cameron Crowe (Jerry Maguire, Vanilla Sky, Almost Famous).
onsdag 21. januar
Blondinens hævn 2
Den skøre blondine Elle Woods (Reese Witherspoon) finder til sin skræk ud af, at moderen til hendes elskede chihuahua er endt i et forsøgslaboratorium. Nu sætter Elle sin karriere, sit kommende ægteskab - og sin bedste pink spadseredragt - ind på at presse Washingtons politikere til at gøre mere for dyrenes velfærd. Hun allierer sig med det barske kongresmedlem Rudd (Sally Field), og snart opdager kongressens stive politikere på den grumme måde, at der er kommet en rigtig blondine til byen!
lørdag 24. januar
Runner, Runner
Richie Furst (Justin Timberlake), der læser på det prestigefyldte universitet Princeton, spiller onlinepoker og bliver udsat for svindel, så han mister alle de penge, der skulle betale hans uddannelse. Det vil han ikke finde sig i, så han rejser til Costa Rica, hvor pokersitet hører hjemme, og opsøger sitets ejer, Ivan Block (Ben Affleck). Mødet går dog ikke som forventet - pludselig får Richie mulighed for at vælge en helt ny og ekstremt givtig karriere.
mandag 26. januar
Jerry & Marge Go Large
Jerry Selbee (Bryan Cranston) er pensioneret og keder sig. Men hans passion for tal og matematik leder ham til at opdage et hul i Massachusetts’ statslotteri. Han vinder derfor en stor milliongevinst, som han, sammen med sin kone Marge (Annette Bening), vil bruge til at hjælpe lokalsamfundet. Men snart begynder skumle folk at blande sig for at få del i hans succes. Filmen er baseret på en sand historie.
onsdag 28. januar
Bad Moms
Amy (Mila Kunis) knokler! Hun arbejder, har to børn i skolealderen, engagerer sig i samtlige bestyrelser på skolen. Hun har et smukt og rent hjem - og 365 dage om året med perfekt makeup og hår. Udadtil er alt perfekt - men i virkeligheden er hun fuldstændig udmattet og ved at gå ned med stress. Presset fra områdets speltmødre - de ambitiøse 'supermødre' - er ulideligt, og hendes dovne mand hjælper hende ikke. En dag får hun nok og smider sin mand ud. Nu slår hun sig sammen med to lige så udkørte mødre, Kiki (Kristen Bell) og Carla (Kathryn Hahn). Trekløveret vil være frie, slippe kontrollen og nyde friheden. Det går ikke stille for sig!
lørdag 31. januar
Along Came a Spider
Da en pige bliver kidnappet fra en fin privatskole i Washington D.C. bliver retspsykologen Alex Cross (Morgan Freeman) sat på sagen sammen med Secret Service-agenten Jessie Flannigan (Monica Potter). En række spor peger i retning af Gary Soneji (Michael Wincott), som står bag en stribe mord begået i byen. Og sagen bliver ikke mindre af, at eleven er datter af et medlem af kongressen. Men snart må Alex og Jessie se sig spundet ind i et djævelsk net, hvor absolut intet er, som det ser ud til at være!
mandag 2. februar
Blondiner i junglen
Emily (Amy Schumer) bliver dumpet af sin kæreste, men hun har dog ikke tænkt sig at lade deres planlagte eksotiske ferie gå til spilde. Så hun beslutter sig for at slæbe sin meget forsigtige mor, Linda (Goldie Hawn), med i stedet. Da ferien til paradis udvikler sig helt uventet, bliver de to meget forskellige kvinder nødt til at arbejde sammen, hvis de skal hjem i ét stykke.
onsdag 4. februar
Mr. & Mrs. Smith
John og Jane Smith (Brad Pitt, Angelina Jolie) ligner umiddelbart et helt almindeligt ægtepar i en helt almindelig amerikanske forstad. Men de bærer begge på en stor hemmelighed, som de har holdt skjult for hinanden: De arbejder begge som højt betalte lejemordere for konkurrerende organisationer. Da de finder ud af, at de har fået til opgave at likvidere hinanden, går sandheden op for dem, og sætter deres ægteskab på den ultimative prøve. Nu får 'til døden jer skiller' en helt ny betydning!
lørdag 7. februar
Kvinden der forsvandt
Forfatteren Nick Dunne (Ben Affleck) og hans kone Amy (Rosamund Pike) er flyttet fra New York til Midtvesten. Alt ånder tilsyneladende fred og idyl, men i forbindelse med deres femårsbryllupsdag melder Nick sin kone savnet. Som følge af et pres fra politiet og en voksende mediebevågenhed begynder hans fortælling om et lykkeligt ægteskab at falde fra hinanden. Hans løgne, bedrag og mærkelige opførsel får alle til at tænke: 'Nick dræbte sin kone'. Men har han gjort det? En thriller af David Fincher ('Seven'), baseret på Gillian Flynns bestseller-roman.
Søg
Vi har typisk programoversigt for en to-tre uger frem. Med forbehold for programændringer.




